’Behind Her Eyes’: Twist hæver Netflix-thrillerserie til guilty pleasure-niveau
Som en anden M. Night Shyamalan-figur er jeg splittet over ‘Behind Her Eyes’, en ny britisk Netflix-thriller af Steve Lightfoot, producer bag serier som ’Hannibal’ og ’Narcos’.
På den ene side sluger jeg råt seks åleglatte afsnit frem mod det endelige overraskende twist, der sætter sig frydefuldt som en klump i halsen. På den anden side væmmes jeg så meget over både skuespil, indhold og udtryk, at jeg til tider undervejs får lyst til at drukne mig selv i en flaske af hovedpersonens yndlings-Chardonnay.
Handlingen, der er baseret på et litterært bestsellerhit af samme navn, lyder som følger:
Louise, en ung enlig mor, har i årevis haft et socialliv som en ørkenslette, da hun en dag støder ind i en mystisk mand på en bar. Manden siger søde ting på lækkert syngende skotsk, og Louise er helt høj over sin seksuelle vækkelse. I hvert fald indtil næste dag, hvor hun møder op på kontoret og opdager, at den skotske hottie er hendes nye chef.
»Shit!« udbryder Louise ved synet af chefen, der viser sig at hedde David. Hun styrter ud på toilettet for at gemme sig for både ham og den gudesmukke kone, der er taget med for at hilse på. Men skjule sig kan hun jo ikke for evigt. Louise træder frem, gnister opstår, og snart erstattes hendes ensomme aftener med et glas hjemme på altanen med gentagende hed sex after hours på chefens kontor. Oh la la, og det bliver værre endnu:
David er nemlig ikke den eneste, der er betaget af Louise. Efter et tilfældigt møde med Davids smukke kone, Adele, opstår en spejling og et venskab mellem de to kvinder. Det viser sig, at Adele lider af søvnrædsel – en sygdom med tilbagevendende mareridt, som også plager vores hovedperson. Kvinderne har altså andet end kærligheden til David til fælles, og snart er Louise opslugt i en art mystisk menage-a-trois med det attraktive par.
David og Adele er begge meget smukke udenpå, men under overfladen gemmer der selvfølgelig en masse smuds. Og sådan er det hele vejen igennem i ‘Behind Her Eyes’, der ligner noget, man godt kunne have læst/set før.
Serien er underligt glat, og alt er ren overflade. Selv den underliggende stemningsmusik lyder som en af de der generiske Spotify-lister, man sætter på, når koncentrationen skal styrkes, og søvnen hjælpes på vej. Soundtracket er helt håbløst og alligevel lidt fedt. Som en slags rådyrkelse af den overfladiske tomhed, der danner ramme om Louises ensomme liv og gennemsyrer David og Adeles dysfunktionelle ægteskab.
En tematisk leg med overflader kan måske undskylde stilen, men den retfærdiggør ikke seriens syntetiske og uoverbevisende karikatur af et karaktergalleri. Louise er den kedelige kontormus, David hendes mystiske mr. Grey, og det var alt sammen fint, hvis deres forhold ikke knirkede mere, end det slog gnister. Hvad der skyldes lunkent skuespil og sløvt manuskriptskribleri er svært at afgøre. Men uanset hvad slår det altså store skår i husmorpornoglæden, at man hverken rigtigt tror på de to karakterer sammen eller hver for sig.
Så gemmer der sig en anden fyrighed i hustruen Adele (Eve Hewson). Hun opfører sig mere mærkeligt og overfladisk end alle andre til sammen, men her er der en mening med galskaben. Det er hendes mystik, der driver historien på kringlede stier tilbage i tid og frem mod et endeligt, tilfredsstillende twist.
Og det er hér ved twistet til slut, at ‘Behind Her Eyes’ hæver sig fra sløv husmorporno til en thriller-drilsk guilty pleasure a la M. Night Shyamalan. En lidt ligegyldig, men lejlighedsvis slibrig sag, man sagtens kan slubre sig igennem på et par aftener.
Kort sagt:
Netflix-serien ‘Behind Her Eyes’ er som en glat, lidt smagløs ål, der sluges nemt og giver stød ved sidste bid.