Warner Bros’ Superman-franchise har været på pause, siden Zack Snyders ‘Justice League’ med Henry Cavill kuldsejlede ved billetlugerne i 2017.
Men nu er der nyt fra DC, der har påbegyndt arbejdet på et ‘Superman’-reboot. I en pressemeddelelse fortæller superheltedynastiet, at J.J. Abrams skal producere, mens den talentfulde forfatter Ta-Nehisi Coates, der har skrevet en række ‘Black Panther’-tegneserier samt bestselleren ‘Between the World and Me’ om racisme i USA, skal skrive manuskriptet.
I årevis har det været rygtet, at Michael B. Jordan var på tale til at spille Superman. Nyheden om, at en vægtig sort stemme som Coates skal skrive manuskriptet til en ny Superman-film har genaktualiseret snakken om en sort Superman. Det skriver blandt andet The Hollywood Reporter’s Borys Kit på Twitter.
Om det rent faktisk er tilfældet, melder historien intet om endnu. Men Abrams forsikrer om, at vi har noget nyskabende i vente:
»Der er en ny, kraftfuld og bevægende Superman-historie, som mangler at blive fortalt. Vi kunne ikke være mere begejstrede for at arbejde med den brillante Mr. Coates, som skal hjælpe med at bringe den historie til leve på lærredet«.