Det kom ikke som den store overraskelse, at Thomas Vinterbergs hyldede drama ‘Druk’ blev den helt store vinder ved gårsdagens Robert-uddeling.
Filmen, der lige er blevet nomineret til en Golden Globe og har gået sin sejrsgang verden over, hjemtog prisen for årets bedste danske spillefilm, instruktør, skuespiller (Mads Mikkelsen), manuskript og klipning.
Mads Mikkelsen vandt således skuespillertrofæet foran sig selv for sin præstation i ‘Retfærdighedens ryttere’. Anders Thomas Jensens sorthumoristiske drama fik dog alligevel en fin høst med hele fire priser, blandt andet for Lars Brygmann og 22-årige Andrea Heick Gadebergs præstationer.
På filmfronten stod ‘Vores mand i Amerika’ stærkt i de tekniske kategorier, mens der også var guld til film som ‘Shorta’ og ‘En helt almindelig familie’.
På tv-fronten dominerede DR Drama-serien ‘Ulven kommer’ med hele fem statuetter, blandt andet for årets bedste serie og i de fire skuespilkategorier, hvor den 15-årige hovedrolleindehaver Flora Ofelia Hofmann Lindahl blev den yngste nogensinde til at vinde en Robert.
Kontroversielle ‘Efterforskningen’, der ellers er blevet rost i medierne, blev dermed forbigået.
Se alle vinderne herunder.
Robert-vindere 2021
Årets dokumentarfilm: Muldvarpen – Undercover i Nordkorea
Årets børne- og ungdomsfilm: ‘En helt almindelig familie’
Årets tv-serie: ‘Ulven kommer’
Årets danske spillefilm: ‘Druk’
Årets mandlige birolle – tvserie: Peter Plauborg (‘Ulven kommer’)
Årets kvindelige birolle – tv-serie: Christine Albeck Børge (‘Ulven kommer’)
Årets mandlige hovedrolle – tv-serie: Bjarne Henriksen (‘Ulven kommer’)
Årets kvindelige hovedrolle – tv-serie: Flora Ofelia Hofmann Lindahl (‘Ulven kommer’)
Årets kvindelige birolle: Özlem Saglanmak (‘Shorta’)
Årets mandlige birolle: Lars Brygmann (‘Retfærdighedens ryttere’)
Årets kvindelige hovedrolle: Andrea Heick Gadeberg (‘Retfærdighedens ryttere’)
Årets mandlige hovedrolle: Mads Mikkelsen (‘Druk’)
Årets fotograf: Louise McLaughlin (‘Vores mand i Amerika’)
Årets score: Jeppe Kaas (‘Retfærdighedens ryttere)
Årets lyddesigner: Morten Green (‘Shorta’)
Årets kortfilm – dokumentar: ‘Tove i stykker’
Årets ikke-engelsksprogede film: ‘Portræt af en kvinde i flammer’
Årets engelsksprogede film: ‘1917’
Årets korte tv-serie: ‘Julefeber’
Årets kostumedesigner: Edit Szűcs (‘Vores mand i Amerika’
Årets sminkør: Henrik Steen & Thomas Foldberg (‘En helt almindelig familie’)
Årets originale manuskript: Tobias Lindholm & Thomas Vinterberg (‘Druk’)
Årets instruktør: Thomas Vinterberg (‘Druk’)
Årets visuelle effekter: Hummer Højmark & Peter Hjorth (‘Retfærdighedens ryttere’)
Årets klipper: Anne Østerud & Janus Billeskov Jansen (‘Druk’)
Årets scenograf: Rie Lykke (‘Vores mand i Amerika’)
Årets originale sang: ‘Dage uden dig’, Alberte Winding (‘Drømmebyggerne’)
Årets kortfilm – fiktion/animation: ‘Uden at blinke’