Melissa McCarthy og Octavia Spencer får superkræfter i ny Netflix-komedie – se traileren til ‘Thunder Force’

Melissa McCarthy og Octavia Spencer får superkræfter i ny Netflix-komedie – se traileren til ‘Thunder Force’
Melissa McCarthy og Octavia Spencer i 'Thunder Force'. (Foto: PR)
STREAMING TOGETHER

Melissa McCarthy og Octavia Spencer bevæger sig ud på nyt territorium i ‘Thunder Force’. Med den kommende Netflix-komedie får de to skuespillere nemlig deres egen superheltefilm.

Fortællingen foregår i et univers, hvor superhelte hidtil ikke har eksisteret. Octavia Spencers karakter har imidlertid opfundet en formel, der kan give almindelige mennesker superkræfter. Da hendes gamle bedste veninde (spillet af McCarthy) kommer på besøg i laboratoriet, kan hun, trods advarsler, ikke holde nallerne fra udstyret, og ved et uheld bliver hun tildelt overmenneskelig styrke.

At dømme efter første trailer, som kan ses nederst i artiklen, følger Spencer trop, og de to hovedpersoner danner verdens første superhelteduo, som skal bekæmpe alle de skurke med tilsvarende overnaturlige kræfter, som pludselig også dukker op.

I instruktørstolen sidder McCarthys efterhånden faste samarbejdspartner, Ben Falcone, som tidligere har instrueret skuespilleren i ‘Superintelligence’, ‘Life of the Party’, ‘Tammy’ og ‘The Boss’. Rollelisten prydes desuden af blandt andre Jason Bateman, Bobby Cannavale, Pom Klementieff (‘Guardians of the Galaxy Vol. 2’) og Melissa Leo (‘The Fighter’, ‘Prisoners’).

‘Thunder Force’ lander på Netflix 9. april.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af