Tema: Netflix & verdensherredømmet. I denne uge sætter vi i en række artikler kritisk-nuanceret fokus på streaminggiganten, som har rundet 200 millioner abonnenter og med coronakrisens hjemmeisolation aldrig har stået stærkere. For hvilke konsekvenser har det, når én aktør dominerer vores underholdningsforbrug så kraftigt, som Netflix gør i øjeblikket?
»Saftige sandheder, ligefrem? Har I hørt om det der clickbait?«, spørger den kritiske læser allerede her mistænksomt.
Og ja, indrømmet, det lyder måske lidt søgt.
Men vil du høre noget, der er endnu mere søgt?
Hvad med, at den titel, vi delvist hjemsendte, akut stimulihungrende sofafeinschmeckere har sendt højest op på Netflix’ dagligt opdaterede Top 10 over de mest populære film og serier i Danmark (find den på din Netflix-forside) den seneste halvanden uges tid er … ’Gemini Man’?
Aka. actionbraget til prangende 38 procent på Metacritic og 26 procent på Rotten Tomatoes, hvori Will Smith på autopilot spiller over for en yngre udgave af Will Smith på autopilot, mens instruktør Ang Lee lægger sig i selen for at få os til at glemme alt om, at han engang i en fjern og håbefuld fortid gav os film som ‘The Ice Storm’ og ’Brokeback Mountain’.
Read it and weep, mine gode med-streamere derude, og lad os sammen bøje hovederne i fælles bøn for vor streaming-sjæles snarlige kulturelle genopstandelse: Red os fra os selv, for vi ved ikke, hvad vi gør, når vi døsigt klikker på filmversionen af en daggammel kebabpizza!
Men hvad er det egentlig med den Top 10?
Kører du nogen gange igennem den og spekulerer på, om dine venner overhovedet ser de ting, du anbefaler dem? Føler du dig uden for fællesskabet, når ’Superstore’ pludselig rammer nr. 1, og du ikke aner, om det er en superhelteserie, den nye Adam Sandler-komedie eller en dokumentar om Amazon?
Kender du akkurat følelsen af undren, så vid, at jeg føler med dig. Og derfor satte jeg mig for at granske Netflix’ danske Top 10 med rent videnskabeligt henblik på at skabe større forståelse for streamingfolkesundheden.
Her de 10 vigtigste ting, jeg lærte ved at følge listens udvikling i perioden 11. februar til 1. marts.
10. Vi elsker labert liderlige overklasseløg
Som i: elsker.
Navnlig hvis de taler med britisk accent, har en dyster hemmelighed og/eller er iført push-up-korset tilsat bizart stylet pandehår, der kan distrahere fra indholdet af sæbeoperadialogen.
Dérfor holdt ’Bridgerton’ ikke overraskende fanen højt som den serietitel, der optrådte flest gange i Top 10 i analyseperioden 11. februar til 1. marts, mens high society-thrillerserien ’Behind Her Eyes’ halsede lige efter (med et finaletwist så grotesk dumt, at end ikke M. Night Shyamalan kunne have fundet på det).
Mens ’Behind Her Eyes’ forhåbentligt hurtigt går i glemmebogen, er ’Bridgerton’s performance bemærkelsesværdig for en serie, der immervæk fik premiere helt tilbage i juleferien. Som salig Jane Austen dog kunne have fortalt dig for et par hundrede år siden, er indsnørede, rødmende ungmøer og arrogante bejlere i balletbukser og ridepisk i støvlen en eviggrøn kilde til underspillet erotik, men ’Bridgerton’ havde en ekstra trumf i pufærmet:
Aldrig har 1700-tals England fremstået så racediversificeret som en moderne Benetton-reklame, som serieskaber Shonda Rhimes’ romantiske univers her gjorde det. Og tilsætter du diverse James Bond-rygter, sexscene-læk og annonceringen af en sæson 2, så har du opskriften på en dansk Top 10-favorit.
9. Det er ikke kun drengerøve, der har virkelig dårlig smag
Undskyld, alle I drengerøve med et Netflix-abonnement. Jeg har gjort jer uret.
Som den fordomsfulde 30-something kvindelige feministsnude-seer jeg nu engang er, har jeg gået rundt med en selvtilfreds formodning om, at det nok var alle jer testosteron-inklinerede »mandefilm«-fans, der tilsyneladende ikke kan få nok af ’Ted 2’ (WFT?), ’John Wick 3’ og ’Gemini Man’, der var den primære drivkraft bag Top 10’ens uskønne B-films-tilbøjeligheder.
Men efter at have gransket listen i ugevis må jeg modvilligt konstatere, at ligestillingen trods alt er slået igennem ét sted i kulturlivet herhjemme. For var vi nu typerne, der talte om »kønnet underholdning«, så kunne vi roligt klappe os selv og hverandre på skuldrene over, at kønnene tilsyneladende har akkurat lige dårlig smag i 2021, hvor Netflix’ mest populære »kvindefilm« a la ’After’ og ’Squared Love’ fedter rundt med Rotten Tomatoes-scores på den forkerte side af 20 procent.
Skål for det!
(Men helt ærligt: Tømmermandsfilmen ’Ted 2’ som højdespringer hele seks dage i streg? Hvor meget drikker I i hverdagen?)
8. ’Outlander’-fans er ligesom grævlinger
Vi ved alle sammen, at de findes, men ingen har set dem.
Eller ’Outlander’.
(Uagtet at serien på overnaturlig vis har tilbragt næsten lige så lang tid på Top 10 som ‘Bridgerton’. Det er en sag for Sherlock).
7. Hvem gider at se »internationale« film og serier?
Ikke Netflix-abonnenterne i den danske andedam, nothankyouverymuch, der over tre uger kun har klikket tre ikke-engelskesprogede titler ind på Top 10 (børnefilm med dansk tale ikke medregnet). Og det til trods for, at langt over halvdelen af Netflix seneste 100 egenproducerede film og serier er ikke-engelsksprogede.
Hvem er de særligt udvalgte så?
Nej, det er ikke den stærkt anmelderroste taiwanske film ’A Sun’. Ej heller den tyrkiske dramaserie ’Ethos’ eller den prisvindende mexicanske Oscar-kandidat ’I’m No Longer Here’, som de mexicanske mesterinstruktører Guillermo del Toro og Alfonso Cuarón har hypet offentligt.
De eneste titler, der allernådigst fik lov til at gnubbe skuldre med ’Superstore’ og co., var det franske superhit ’Lupin’ (quelle surprise), vor svenske naboers thrillerfilm ’Red Dot’ og de tyske dittos sci-fi-serie ’Tribes of Europe’.
Og så undrer det nogen, når KUA skærer i de mere eksotiske sproguddannelser.
(Var man en pinlig onkel til en konfirmation kunne man indvende, at Udenrigsministeriet jo sådan set også fraråder alle ikke-nødvendige rejser, badabing-chi! Men den slags holder jeg mig så afgjort for god til.)
6. »Life will find a way«
Hvad får med ét flere tusinde Netflix-abonnenter til at længes – længes! – efter at se Bryce Dallas-Howard flygte fra en T-Rex uden tanke for at smide sine alt andet end løbeergonomiske hvide stilletter i farten og dermed sørge for, at ‘Jurassic World’ pludselig huserer på Top 10-listen i dagevis?
Den gåde er et af livets små vidundere. Og livet vil, som vi ved, altid finde en vej, ligesom ’Jurassic Park/World’-franchisen altid vil vende tilbage for at pirre din indre kaosteoretiker i nødens Teams-møde-nummer-1.873-tyvende stund.
Folk, der ikke forstår dinosaurfilm, forstår ikke en skid. Punktum.
5. Teenagerne må ud af huset!
Kære teenagere, det er ikke meget, man har hørt til jer her under lockdown, men takket være ’After’, ’Riverdale’ og ’Hvis bare du var min for altid’s lettere foruroligende insisterende popularitet på Top 10 over de seneste tre uger – hverdage som weekender – har vi fået en formodning om, at I stadig er derude. Bare ikke ude-ude.
Så please: Gå ud og få noget frisk luft.
Nu.
(Ja, det er sygt unfair, når nu din far alligevel bare sidder der og ser ’Gemini Man’. Men forestil dig, at du er om bord på kulturforbrugernes Titanic: Kvinder med bedre filmsmag og børn i redningsbådene først).
4. Tom Hanks-haters holder bare ikke
Og længere er den sådan set ikke, så pak sammen med din studentikose »’Pulp Fiction’ burde have vundet Oscar i stedet for ’Forrest Gump’!«-klagesang. Ingen gider at høre på dig.
10 dage i alt spenderede Paul Greengrass’ sjælfulde western ’News of the World’ på Top 10 fra 11. februar til 1. marts, og det gør den til periodens mest populære titel på tværs af film og serier – selv foran ‘Gemini Man’!
Så effektiv var Hanks-effekten, at Dan Brown-fadæsen ’Inferno’ sågar poppede op på listen i et par dage, men lad nu dét ligge.
I en verden i kaos indkasserede vi gladeligt garantien for et skud forudsigelig hjertevarme lige i nervebanerne, og der var en vis poesi i, at manden, der fik menige amerikanere til at tage corona seriøst sidste forår, da han og hustruen testede positive, kom travende ind fra prærievidderne for at lede os sikkert ud af vildnisset igen i (kryds fingre!) sidste fase af krisen.
T.Hanks.
3. Kære hjemsendte forældre, I er busted
Så du har lært din 4-årige brøkregning i dag, siger du?
Kvadratroden af ’Kæledyrenes hemmelige liv 2’, ’Afsted, afsted, hund’ og ’Peppa Pig’s samlede liggetid på Top 10 siger noget andet.
2. Nej, ingen af dine venner ser de ting, du anbefaler dem (med mindre det er ’Ted 2’)
Du har råbt det fra hustagene. Sendt links til gode anmeldelser og sjove tweets. Men ak:
Ingen af dine såkaldte venner sidder og ser den geniale og i dansk regi groft oversete serieperle, du ellers med møje og besvær gravede frem fra skyggen af ’Ginny & Georgia’.
Hvordan ved jeg det?
Hvis bare en fjerdedel af alle dem, jeg på mine grædende knæ har tryglet om at se den franske komedieserie ’Ring til min agent!’ (så vi kunne finde fælles fodslag over, hvorfor vi alle bør flytte til Paris og leve af croissanter og smøger så snart pandemien letter), rent faktisk havde trykket play på blot ét enkelt afsnit, ville den uomtvisteligt have brilleret som nr. 1. Siden jul (bitter, who, me?).
Men hvad ser de så, vennerne?
De ser selvfølgelig dét, der ligger på Top 10, og ergo bliver du og jeg også nødt til at se det, der ligger på Top 10 i et uendeligt ‘Catch 22’-loop, hvis vi da ellers skal have noget som helst at tale om, udover hvorvidt man skal afspritte sin nyindkøbte havremælk, inden man sætter dem i køleskabet, og hvor livsgejstknusende det er at gå bag ved en, der bare går virkelig langsomt, når man defilerer rundt om søerne i gåsegang.
Et sted i et direktionslokale gnægger Netflix-ledelsen som en Bond-skurk på vej til at overtage verdensherredømmet.
1. Vi er alle fulde af løgn (men det er okay)
Hånden på hjertet og hjertet på fjernbetjeningen: Hvor mange i din omgangskreds har siddet og stenet til ’Gemini Man’ i den forgange uge?
Hvad siger du, har de alle sammen været for optagede af ’Ethos’, som du anbefalede dem? Ah ja, det er klart.
Og dig selv? ’A Sun’, selvfølgelig.
Humbug!
Du så ’Gemini Man’, gjorde du! Og ja, dammit, det gjorde jeg også.
Dig, mig og alle andre svælger syndigt i B-films-middelmådighed til op over begge ører, når vi tror, at ingen kigger, hvorfor vores indre lockdown-livs kollektive forfald og spirende reptilhjernereflekser lige nu spejles i den danske Netflix Top 10’s vaklende ratio mellem shit og Chanel.
For når alt kommer til alt, er det vel i bund og grund bare det, listens værste metervarer repræsenterer, ikke sandt? Lidet andet end endnu et klassisk coronasamfundssyndrom, der tids nok skal glide over i en anderledes folkesund national frenzy efter smalle, ikke-engelsksprogede arthouse-film, det øjeblik det sidste vaccinestik er givet, og vi atter vil flokkes om Netflix’ kunstnerisk udfordrende, socialrealistiske indiefilmfestival-darlings.
Jeg kan forsikre dig om med akkurat lige så stor videnskabelig nøjagtighed som de yderst professionelle medieanalyser, denne artikel er baseret på, at vores allesammens finkulturelle fremtid er intet mindre end … lys.