Den næste storfilm fra Marvel, ‘Black Widow’, er blevet udskudt gang på gang over det sidste år. Men nu nærmer premieredatoen sig endelig.
Den 9. juli får vi syn for sagn på, hvad der formodes at være Scarlett Johanssons sidste tur i manegen som Black Widow, inden Florence Pugh, der spiller karakterens søster, formentlig tager over.
Og at dømme ud fra den nyeste trailer til superhelte-braget, går vi masser af klassisk spionaction i møde – og nogle ret tvivlsomme russiske accenter fra blandt andre Florence Pugh og Racel Weisz.
‘Black Widow’ er en prequel til den eksisterende fortælling om Natasha Romanoff, hvis story line nåede sin konklusion i ‘Avengers: Endgame’. I filmen vender Natasha hjem til Rusland for at binde sløjfe på en lyssky omgang unfinished business, der genforener hende med søsteren Yelena (Florence Pugh), superhelten Red Guardian (David Harbour) og Rachel Weizs’ hemmelige agent Iron Maiden.
Filmen får simultanpremiere i biograferne og på Disney+ den 9. juli.