KOMMENTAR. Den var udtaget til (den aflyste) Cannes-festival, den var nomineret til en Golden Globe, den ryddede bordet ved European Film Awards, den sejrede ved den britiske BAFTA-uddeling efter at have landet uhørt flotte fire nomineringer, og den blev nomineret til to Oscars, heriblandt den første danske nominering i instruktørkategorien nogensinde.
På søndag kan paradekørslen for ’Druk’ så kulminere i den største triumf af dem alle: En Oscar-statuette i kategorien for Bedste Internationale Film.
Men hvad er dens chancer for at sætte prikken over i’et for en af de største successer i dansk filmhistorie?
De er rigtigt, rigtigt gode!
Thomas Vinterbergs film må faktisk anses som storfavorit i kategorien. Eller sagt på en anden måde: Det vil helt ærligt være en skuffelse, hvis Vinterberg & co. ikke kan tage en guldstatuette med hjem til Danmark mandag morgen dansk tid.
Favoritstatussen skyldes netop, at Thomas Vinterberg blev nomineret i den helt tunge Oscar-kategori Bedste Instruktør (hvor han i øvrigt ingen chance har for at vinde) som den eneste for en film, der ikke er amerikansk eller engelsk og ikke er nomineret i hovedkategorien Bedste Film. Det afslører en varm støtte til ’Druk’ i Oscar-akademiet (særligt i instruktørgrenen, som er dem, der stod for nomineringerne i kategorien).
Og når en film fra et så eksotisk land som Danmark på den måde krydser over til hovedkategorierne, er den per automatik forhåndsfavorit i den internationale kategori, som vi tidligere har set med vindere som ’Amour’, ’Roma’ og ’Parasite’.
Uafrystelig konkurrent
Der blev lagt ekstra vægt i den tunge favoritkurv, da ’Druk’ vandt BAFTA’en, idet der er et væsentligt overlap mellem det britiske filmakademi og Oscar-akademiet.
Og så har det danske komediedrama om fire midaldrende mænds eksperimenter med alkohol også bare fået langt, langt mere omtale og hype i de toneangivende amerikanske medier, der via en veltilrettelagt kampagne har skaffet filmen flot omtale og udtalt kærlighed fra anerkendte instruktørkollegaer som Luca Guadagnino, Guillermo Del Toro og Sofia Coppola.
Det kan ingen af de øvrige nominerede i kategorien hamle op med. Tunesiens ’The Man Who Saved the World’ og Hongkongs ’Better Days’ var overraskelser i nomineringsfeltet og må af samme grund anses for at sidde på de yderste mandater uden reelle vinderchancer.
Så det er de to resterende film, der puster ’Druk’ mest i nakken:
Den rumænske afdækning af en skrækkelig brandulykke og den efterfølgende bureaukratiske skandale i ’Collective’ er også nomineret for Bedste Dokumentar, en dobbeltnominering, der vidner om flot opbakning i akademiet.
Men dokumentarfilm vinder aldrig i den internationale kategori (eller Bedste Film, for den sags skyld), og jeg tror ikke, at den tradition bliver lavet om i år. ’Collective’ prikker stærkt til retfærdighedsfølelsen, men den vil ikke ramme et bredere akademipublikum på følelserne som ’Druk’ og den film, jeg vil udnævne som danskernes barskeste konkurrent: Den bosniske ’Quo Vadis, Aida?’.
Dufter af guld
Filmen handler om en lokal kvindelig FN-tolk, der forsøger at redde sin familie fra det serbiske folkemord på bosnierne i byen Srebrenica i 1995. Filmen er en uafrysteligt intens thriller om en mors desperate kamp for at beskytte sine elskede, samtidig med at den giver et hårrejsende billede af FN-myndighedernes manglende evne til at håndtere situationen.
Uden at være sentimental eller svælgende i lidelserne er det en film, man sent skal glemme, og på overfladen er det en type film – alvorlig, stort tema, virkelige begivenheder – som ville stå stærkere end en munter-eksistentiel hudfletning af en dansk gymnasielærer.
Men ’Druk’ har med sit budskab om at kaste sig hovedkulds dansende ud i livets kanaler ramt en særlig åre i en fest- og forsamlingsfri coronatid, og så har den danske film tillige to gange X-faktor i form af Mads Mikkelsen og Thomas Vinterberg.
Mads Mikkelsen er en af klodens mest afholdte stjerner, mens Vinterbergs kunstneriske stamina som globalt respekteret filmskaber over tre årtier bestemt ikke bør undervurderes. Endelig har den tragiske baggrund for filmen – Vinterbergs datter Ida døde lige omkring optagestart – føjet en tyngde til den ellers langt hen ad vejen lettrådede film, som ingen har kunnet undgå at blive berørt af.
Ender ’Druk’ med at blive overhalet indenom på søndag, må man jo beskylde mig for at have jinxet det, men læser man i tebladene her i ugen op til uddelingen, kan man kun komme frem til én konklusion:
Det dufter af dansk Oscar-guld.