’Bad Trip’: Skjult kamera-komedie går ’Borat Subsequent Moviefilm’ i hælene
En ny skjult kamerakomedie i det herrens år 2021? Hvem i al verden er interesseret i det?
Genren bliver af god grund anset for reality-genrens laveste fællesnævner, som havde sine mest gunstige år i 00’erne. En tid, hvor MTV drog sine sidste desperate åndedrag, Youtube havde sin spæde begyndelse, og øffe-humor satte den gyldne standard for mainstream-underholdning.
På den anden side viste Sasha Baron Cohen med sin to gange Oscar-nominerede satire ’Borat Subsequent Moviefilm’, at der er langt mere i den udskældte genre end at slå folk i nosserne på åben skærm og få frat-boys til at grynte over voldtægt-jokes.
Præmissen i Eric Andrés skjult kamera-komedie ’Bad Trip’ på Netflix er så papirtynd, at det giver rum til de mange gakkede sketches og indslag. Den komplet inkompetente Chris (Eric André) tager sin bedste ven Bud (Lil Rel Howery) under armen og kører fra Florida til New York på jagt efter sin gamle flamme Maria fra folkeskolen. Lige i hælene på dem er Buds aggressive søster Trina (Tiffany Haddish i sædvanligt firspring), som er klar til at fræse dem over i en stjålen politicruiser, fordi brormand og Chris har rapset hendes elskede pink bad bitch-bil til formålet.
Formatet er helt det samme som MTV’s ’Jackass Presents: Bad Grandpa’ fra 2013, hvor Johnny Knoxville i dårlig gammelmands-make-up udspiller det ene vanvittige stunt efter det andet foran chokerede forbipasserende. Blot tilføjet en anelse mere fortælling.
Spillet mellem virkelighed og opstillethed er da heller ikke nyt for Eric André. I sit aparte talkshow ’The Eric André Show’ udsatte han mellem 2012 og 2016 kendisser som Seth Rogen og Wiz Khalifa for deadpan-sketches sammen med medværten Hannibal Buress.
’Bad Trip’ finder på samme vis sin humor gennem opstillingen af traditionelle genretroper i virkelighedens verden, her road trip-filmen. Det er svært ikke at tabe kæben på gulvet, når Chris synger sin kærlighedsode til Maria i et musical-nummer, komplet med orkester og dansere i et fyldt storcenter. Eller da Chris og Bud i det klassiske tredje-akt-skænderi og -opbrud pludselig flankeres af bekymrede forbipasserende, der gør deres for at løse konflikten og holde de to kamphaner på afstand af hinanden.
Som i ’The Eric André Show’ er det aldrig publikum, han gør nar ad. Det er altid ham selv, som udsættes for pranken. Hvad end det involverer at få flået tøjet af af en støvsuger, smadre igennem et vindue eller vælte stangstiv ned fra taget af en bar findes humoren i folks overraskende reaktioner snarere end i latterliggørelsen af dem.
Ikke alle sketchscenarierne er lige gode. En længerevarende voldtægtsscene involverende en gorilla er særligt øjenrullende. Men der er rigeligt med gode grin, fra Tiffany Haddish, der råber »snitches get stitches« ad fodgængere, til en rablende, tårevædet samtale mellem Chris og en dybt forvirret rekrutteringsofficer, til at retfærdiggøre denne hjertevarme opdatering af skjult kamera-formatet.
Kort sagt:
Imellem ’Bad Trip’ og ’Borat Subsequent Movie’ har skjult kamera-formatet efterhånden vist sit værd uden for 00’ernes bøvede fald-på-halen-hjemmevideooptagelser