En af de mest populære filmserier på Netflix til dato er klar med sit sidste kapitel til august.
Romcom-trilogien ‘The Kissing Booth’ sender hovedrollen Elle (Joey King fra ‘Fargo’) på college, men skal hun følge drømmefyren Noah (Jacob Elordi fra ‘Euphoria’) til Harvard eller bedstevennen Lee (Joel Courtney) til UC-Berkeley, hvor begges mødre gik?
Hvis hjerte bliver knust, og hvem rider sammen mod solnedgangen?
Traileren lader naturligvis svaret svæve teasende i luften:
Pop kleenexpakken når ‘The Kissing Booth 3’ lander på Netflix 11. august.