Netflix forlænger ’Sex Education’ med sæson 4

Netflix forlænger ’Sex Education’ med sæson 4
Aimee Lou Wood som Aimee Gibbs, Emma Mackey som Maeve Wiley i Sex Education Sæson 3 (Foto: Netflix PR)

Blot en enkelt uge efter sæsonpremieren på ’Sex Education’s tredje sæson bekræfter Netflix nu, at serien får en fjerde sæson. 

Det skete under Netflix’ fanevent ’Tudum’, som blev afviklet over YouTube i weekenden. 

’Sex Education’s aktuelle tredje sæson blev kickstartet med et nyt skoleår, hvor vennerne samles og erfarer hinandens livsændrende omstændigheder. 

Eric (Ncuti Gatwa) og Adam (Connor Swindells) er officielt blevet et par, Otis (Asa Butterfield) er begyndt at dyrke uforpligtende sex, Jean (Gillian Anderson) skal snart have en baby, Aimee (Aimee Lou Wood) har opdaget feminisme, og så har skolen fået en ny skrap rektor, Hope, som bliver spillet af Jemima Kirke. 

Hvis man var en af de hurtige til at afslutte begivenhederne i tredje ombæring, kan man nu snildt glæde sig til næste skoleår, selvom Netflix endnu ikke har meldt ud, præcis hvornår det starter.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af