Jonah Hill beder fans stoppe med at kommentere hans krop

Jonah Hill beder fans stoppe med at kommentere hans krop
'Jonah Hill'. (Foto: Andreas Rentz/Getty Images)

Jonah Hill har i flere ombæringer været ærlig omkring, hvordan han har haft det med sin krop – og det overdrevne fokus på den.

Skuespilleren kom frem som ‘den sjove tykke ven’ i film som ‘Superbad’, men har siden kæmpet hårdt – med succes – for at distancere sig for det image og etablere sig som seriøs skuespiller og instruktør.

I marts skrev han på sin Instagram, hvor fantastisk det føltes endelig at kunne acceptere sig selv, også selvom sladderpressen bragte billeder af ham, mens han skiftede til våddragt (…).

Men det betyder ikke, at det ikke stadig påvirker ham, når så mange føler, at de skal forholde sig til hans krop. Og nu har han sagt fra i et nyt opslag på Instagram.

Her opfordrer han simpelthen sine fans til at holde op med at kommentere hans krop, også selvom det er godt ment og med komplimenter.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Opslaget får blandt andet opbakning fra hans lillesøster, skuespilleren Beanie Feldstein fra blandt andet ‘Booksmart’: »Det er min bror«, skriver hun i versaler.

Jonah Hill er snart aktuel i Adam McKays ‘Don’t Look Up’ over for Leonardo DiCaprio og Jennifer Lawrence, der får premiere i december.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af