Soundvenue Live: Se årets mest uimodståelige romantiske komedie, ‘Venuseffekten’, før alle andre – og mød holdet

Soundvenue Live: Se årets mest uimodståelige romantiske komedie, ‘Venuseffekten’, før alle andre – og mød holdet
'Venuseffekten'. (Foto: Thomas Howalt Andersen)

Anna Emma Haudal fik et massivt gennembrud med ‘Doggystyle’, og derfor har forventningerne været tårnhøje forud for hendes første spillefilm.

Men bare rolig: Den er alt, hvad man kunne håbe på, og mere til: Ligesom ‘Doggystyle’ er ‘Venuseffekten’ både virkelig sjov, oprigtigt romantisk, spækket med stærke ungdomsfølelser, fuld af varm sommerstemning og forankret i et fintfølende møde mellem land og by.

Nu kan du være blandt de første i Danmark til at se årets mest forrygende romantiske komedie, når Soundvenue inviterer til forpremiere på filmen søndag den 24. oktober (billetter HER) efterfulgt af besøg fra instruktøren og de to hovedrolleskuespillere: kometen Johanne Milland og suveræne Josephine Park fra netop ‘Doggystyle’.

I ‘Venuseffekten’ spiller Milland den nogle-og-20-årige Liv, der arbejder på familiens gartnergård i provinsen og er trygt forankret i lokalmiljøet med forsamlingshusfester og en jævnaldrende fyr som kæreste.

Hendes verden åbner sig dog på uforudset vis, da hun møder den impulsive og kaotiske Andrea (Josephine Park), der – iført kussekostume – går i stå i sin bil uden for gartneriet. Det første flirtende møde bliver starten på en sprudlende og følsom fortælling, der også sætter Livs forældre, spillet af Lars Mikkelsen og Sofie Gråbøl, underholdende i scene.

Det er ikke nemt at dreje vellykkede romantiske komedier på dansk grund, men ‘Venuseffekten’ gør det på den allermest fornemme vis.

Køb billet HER – og tilmeld Facebook-event HER.

‘Venuseffekten’
Søndag den 24. oktober kl. 19.00
Empire Bio i København

Se flere Soundvenue LIVE-arrangementer HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af