Stor BBC-afstemning kårer de 100 bedste serier i dette århundrede

Stor BBC-afstemning kårer de 100 bedste serier i dette århundrede
Michael K. Williams som Omar i 'The Wire'. (Foto: HBO)

BBC afholder med jævne mellemrum store afstemninger som eksempelvis de 100 bedste film instrueret af kvinder og de 100 bedste ikke-engelsksprogede film.

Nu har BBC så vendt blikket mod de 100 bedste serier i det 21. århundrede. 

BBC har spurgt i alt 206 mennesker fra film og tv-branchen fra 43 forskellige lande om at rangere deres 10 yndlingsserier på denne side af år 2000, heriblandt Soundvenues Lise Ulrich og Freja Dam.

Det har afstedkommet den samlede liste på 100, hvoraf man kan se top 10 nedenfor. Ikke så overraskende topper David Simons HBO-serie ‘The Wire’ listen.

»Næsten halvdelen af alle kritikerne rangerede tv-serien (’The Wire’, red.), i deres top 10 og en tredjedel af dem, der havde den med, placerede den på en førsteplads på grund af dens portrættering af magt, race, klasse og det amerikanske liv», skriver BBC. 

Måske mere overraskende har helt nye serier som ‘I May Destroy You’ og ‘Succession’ også klemt sig ind i top 10 sammen med nogle af de vante evergreens som ‘Mad Men’ og ‘Breaking Bad’.

1          The Wire (2002-2008)
2          Mad Men (2007-2015)
3          Breaking Bad (2008-2013)
4          Fleabag (2016-2019)
5          Game of Thrones (2011-2019)
6          I May Destroy You (2020)
7          The Leftovers (2014-2017)
8          The Americans (2013-2018)
9          The Office (UK) (2001-2003)
10        Succession (2018-)

Hvis man er interesseret i at se hele listen med de 100 titler, der fik flest stemmer, kan man se den her

Fejl: Argumentet 'posts' er ikke sendt med