Soundvenue Live: Forpremiere på Edgar Wrights hypede ‘Last Night in Soho’ med Anya Taylor-Joy

Soundvenue Live: Forpremiere på Edgar Wrights hypede ‘Last Night in Soho’ med Anya Taylor-Joy
Thomasin McKenzie i 'Last Night in Soho'. (Foto: Parisa Taghizadeh/Focus Features)

Buzzen om Edgar Wrights’ nye gyserthriller, ’Last Night in Soho’ med kometerne Anya Taylor-Joy og Thomasin McKenzie, er heftigt stigende i disse uger efter den internationale premiere.

»Jeg fik et tidligt kig på ’Last Night in Soho’ og planlægger at se den igen, når den åbner fredag. Jeg genser næsten aldrig noget (…), men den her er speciel«, skrev horrormaestro Stephen King på Twitter forleden.

Taika Waititi skrev samme sted, at det »er sikkert at sige, at den er fantastisk, spændende, så meget Edgar, og den freakede mig også fuldstændigt ud«.

’The Guardians of the Galaxy’-instruktør James Gunn tweetede, at han »føler så stor kærlighed for denne totalt ude af boksen-stilede horrorthriller«, mens den anerkendte engelske anmelder Mark Kermode skrev sin top 3 for, hvad man burde lave til Halloween: «1. Tag ind og se ’Last Night in Soho’. 2. Øh … 3. Det er det!«.

Nu har vi den store glæde af at invitere til forpremiere på den nye film fra den sublime filmskaber bag ’Shaun of the Dead’, ’Hot Fuzz’ og ’Baby Driver’: Det sker tirsdag den 23. november kl. 19.30 i Empire Bio (billetter HER).

Som i sine andre film brillerer Edgar Wright med sin brug af udsøgte billeder og uhørt veloplagt musik, men denne gang sat i en frisk og overraskende ramme: En kombination af delikat periodeskildring fra Londons svingende 60’ere og pågående, twisty horror i historien om en ung aspirerende modedesigner, Eloise, der fra sit værelse ser ud til at kunne rejse tilbage i tiden til 60’erne, hvor hun møder den selvsikre sangerinde Sandie.

Eloise og Sandie spilles af to af de hotteste unge Hollywood-stjerner lige nu: Henholdsvis Thomasin McKenzie fra ’Leave No Trace’ og ’Jojo Rabbit’ og Anya Taylor-Joy fra ’The Witch’ og ’Dronninggambit’.

Køb billet HER – og tilmed Facebook-event HER.

’Last Night in Soho’
Tirsdag den 23. november klokken 19.30
Empire Bio i København

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af