Man skulle mene, at samtlige ansatte på HBO Max’ ‘Harry Potter’-special som minimum burde være i stand til at genkende filmenes tre hovedpersoner, Daniel Radcliffe, Emma Watson og Rupert Grint.
Men det er tilsyneladende ikke tilfældet.
I weekenden spottede en skarp fan nemlig lidt af en bommert i ‘Harry Potter 20th Anniversary: Return to Hogwarts’, der på uheldig vis er kommet til at bruge et børnebillede af skuespiller Emma Roberts (‘Scream Queens’, ‘Holidate’) istedet for et af Emma Watson. Det skriver Entertainment Weekly.
Vedkommende bag opdagelsen, @vee_delmonico99, gjorde naturligvis opmærksom på fejlen på Twitter:
I et stament til Entertainment Weekly skriver producenterne af ‘Return to Hogwarts’:
»Godt spottet, Harry Potter-fans! I gjorde os opmærksomme på en redigeringsfejl med et fejlmarkeret billede. En ny version kommer op snarligt«.
‘Harry Potter 20th Anniversary: Return to Hogwarts’ kan ses på HBO Max.