Vi har kendt slutningen fra begyndelsen: Vidst, at den flinke undermåler Jimmy McGill ville ende som den lurvede advokat Saul Goodman.
Alligevel har ‘Better Call Saul’ mesterligt bygget et af de bedste karakterportrætter op i seriehistorien – og i de seneste sæsoner tilmed skruet op for gangsterdramaet fra originalserien ‘Breaking Bad’, så man i flere afsnit har glemt at trække vejret.
Nu er vi nået til slutningen eller begyndelsen, afhængigt af hvordan man ser det. Og at dømme ud fra traileren til sæson 6 bliver det akkurat lige så fantastisk, som resten af serien har været.
Det umage par Jimmy og Kim krydser veje med Salamanca-familien, Gus Fringe og deres gamle advokatkolleger, og ud over at vi ved, at nogle af dem overlever, fordi de jo senere er med i ‘Breaking Bad’, kan vi meget vel komme til at stå med flere af de øvrige figurers liv i hænderne.
Finalesæsonen er opdelt i to tele (hmrf) – den første del lander på Netflix 18. april, mens anden del med de uigenkaldeligt sidste afsnit kommer 11. juli.