Mads Mikkelsen og Jude Law er på kollisionskurs i højdramatisk ny trailer til ‘Fantastiske skabninger 3’

Mads Mikkelsen og Jude Law er på kollisionskurs i højdramatisk ny trailer til ‘Fantastiske skabninger 3’
Jude Law og Mads Mikkelsen i 'Fantastiske skabninger 3'. (Foto: PR)

Den tredje installation i ‘Fantastiske skabninger’-universet kører en episk troldmandskrig i stilling.

I den nye trailer til ‘Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmeligheder’ ser vi Dumbledore (Jude Law) samle sine støtter, så de sammen kan tage kampen op mod Gellert Grindelwald (Mads Mikkelsen), der forsøger at overtage verdensherredømmet og slavegøre mugglerne.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Eddie Redmaynes zoologist Newt Scamander er endnu engang i centrum, når Dumbledore betror ham med opgaven at lede modstandsbevægelsen i kampen mod Grindelwald og hans allierede Clarence Barebone (Ezra Miller).

Men som titlen antyder, bliver Dumbledores hemmeligheder og hans forhold til Grindelwald også sat under lup. Denne plotlinje fyldte en del i Harry Potter-bog nummer seks, men blev skåret fra i filmatiseringen.

Forhåbentligt bliver der nu rettet op på det med nye penselstrøg til fortællingen om Dumbledores flirt med den mørke side af magien.

Mads Mikkelsen overtog Grindelwald-rollen fra Johnny Depp, som spillede skurken i de første to film. Depp blev fyret fra franchisen i november sidste år, da han tabte en retssag mod avisen The Sun, der fik medhold i, at der var dækning for at kalde skuespilleren en »wife-beater«.

‘Fantastiske skabninger og hvor de findes: Dumbledores hemmeligheder’ er instrueret af David Yates (som også stod bag de sidste ‘Harry Potter’-film) og skrevet af J.K. Rowling.

Filmen får dansk premiere 7. april. Der er planlagt yderligere to film i ‘Fantastiske skabninger’-sagaen.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af