Coronaskyggen hang stadig tungt over aftenens Oscar-show, men en af Oscar-showets tre værter og selverklæret single, Regina Hall, brugte showet og pandemien som en undskyldning for at komme Hollywoods smukkeste singler lidt nærmere.
Det krævedes af alle gæster at have en negativ test før showet, men Regina Hall gik på scenen og kom med den ærgerlige nyhed, at et par af dem var inkonklusive. Listen indeholdt Simu Liu, Bradley Cooper, Tyler Perry og Timothée Chalamet, som blev kaldt op på scenen.
For at råde bod de dårlige tests ville Hall personligt give dem »en dyb PCR-test«, med sin tunge. Tilbuddet blev også givet til de to gifte mænd, Will Smith og Javier Bardem, som allernådigst takkede nej.
På vejen ud kom Josh Brolin og Jason Momoa forbi for at præsentere næste pris. De skulle selvfølgelig også lige kropsvisiteres for corona. Mændene tog det alle i stiv arm, så der kommer formodentlig ingen klager til HR de kommende dage.
Alle aftenens Oscarvindere kan ses her.