David E. Kelley havde stor succes i 90’erne og 00’erne med en lang række advokatserier, heriblandt ’Ally McBeal’ og ’Boston Legal’. Efter en lidt død periode vendte han stærkt tilbage med HBO-serien ’Big Little Lies’, som introducerede Nicole Kidman og Reese Witherspoon til den lille skærm.
Nu kommer han med en frisk, fiktiv skandale med en britisk minister i ’Anatomy of a Scandal’. Rupert Friend spiller James Whitehouse, en britisk minister ,som rodes ud i en retssag efter en affære, som kun bliver værre, jo mere der afsløres om den.
Han ændrer sin forklaring nok til at skabe mistillid fra selv sin kone, spillet af Sienna Miller. Serien kommer til at udforske treenigheden af sex, magt og privilegier i et retssagsdramaet dybt forankret i Storbritanniens elite.
Sarah Vaughan, som skrev bogen, serien er baseret på, har en baggrund som journalist og Oxford-studerende, hvilket hun brugte til at skrive historien om Whitehouse-ægteparret.
Udover Rupert Friend og Sienna Miller byder rollelisten på navne som Michelle Dockery, som advokaten, der efterforsker sagen, Naomi Scott, Josette Simon Geoffrey Streatfeild og Joshua McGuire.
’Anatomy of a Scandal’ kan ses på Netflix fra 15. april.