Amy Schumer fortæller, at hun fik dødstrusler efter én bestemt joke til Oscar-showet

Amy Schumer fortæller, at hun fik dødstrusler efter én bestemt joke til Oscar-showet
Amy Schumer under åbningsmonologen af Oscarshowet 2022 (Foto: Neilson Barnard/Getty Images)

Selvom Amy Schumers værtskab ved årets Oscar-uddeling druknede i Will Smith-skandalen, fik komikerens jokes alligevel nogle seere helt op i det røde felt.

Det fortæller Schumer i et interview med The Howard Stern Show (via Deadline), hvor hun siger, at hun fik dødstrusler efter udsendelsen. Og særligt én joke affødte had, fortæller hun.

»Jeg lavede en joke med Kirsten Dunst og Jesse Plemons, der var fuldkommen planlagt på forhånd. Joken var, at jeg lod som om, jeg troede, hun var en seat filler. Det arbejdede vi alle på sammen. Jeg fik dødstrusler. Secret Service rakte ud til mig«, siger Schumer.

Stern spørger ind: »Vent, jeg forstår ikke. Hvorfor fik du dødstrusler?«, hvortil Schumer svarer: »De (trollsene, red.) var sådan: ‘Hvem tror du, du er, siden du er så respektløs over for Kirsten Dunst?«

Joken lyder måske harmløs, men det var truslerne ikke ifølge Schumer, der siger, at hun både blev kontaktet af politiet i Los Angeles og Secret Service: »Så seriøse var de (truslerne, red.)«.

Schumer fortæller desuden, at hun havde forberedt langt de fleste af sine jokeofre på, hvad hun ville sende deres vej til showet:

»For at være ærlig, rakte jeg faktisk ud til folk, jeg ville joke om, på forhånd, for at sikre mig, at de var okay med det. For jeg er selv blevet grillet for mange gange. Jeg ville ikke have, at kameraet klippede til nogen, der så triste ud«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af