Se første glimt af Darth Vader og Luke Skywalker i actionfyldt ny trailer til ‘Obi-Wan Kenobi’

Se første glimt af Darth Vader og Luke Skywalker i actionfyldt ny trailer til ‘Obi-Wan Kenobi’
Ewan McGregor i 'Obi-Wan Kenobi'. (Foto: PR)

Disney markerede Star Wars-mærkedagen May the Fourth med maner, da de slap en ny trailer for den stærkt imødesete ‘Obi-Wan Kenobi’-serie, der lander på Disney+ 27. maj.

Traileren sætter jediridderens liv i eksil på Tatooine 10 år efter begivenhederne i ‘Revenge of the Sith’ på spidsen: Han er jaget vildt og kæmper mod talrige dusørjægere, mens han forsøger at undslippe Darth Vaders utrættelige inkvisitorerer.

Vi får desuden det første officielle billede af Darth Vader, der spilles af Hayden Christensen, som inkarnerede Anakin Skywalker i George Lucas’ prequel-trilogi. Der bliver også teaset for endnu en episk duel mellem den forhenværende lærling og hans mester.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Traileren byder desuden på et glimt af en ung Luke Skywalker, som lever under sin onkel Owen Lars’ (Joel Edgerton) beskyttelse, mens Kenobi våger over ham på afstand.

På rollelisten ses desuden Benny Safdie, Kumail Nanjiani, Moses Ingram, O’Shea Jackson Jr., Sung Kang, Simone Kessell, Indira Varma og Rupert Friend.

‘Obi-Wan Kenobi’ får premiere på Disney+ 27. maj. Sæsonens seks afsnit instrueres af Deborah Cow, der tidligere har været episodeinstruktør på ‘The Mandalorian’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af