Det er svært at forestille sig nogen spille den folkekære danske musiker Flemming Bamse Jørgensen, men Anders W. Berthelsen har fået den svære opgave.
Henrik Ruben Genz’ ’Bamse’ handler om musikerens livslange stræben efter anerkendelse, ikke mindst fra hans adoptivfar, som ønsker, at han overtager familiens fabrik. Vi følger ham gennem flere årtier og får op-såvel som nedturene at se, som traileren indikerer:
Det er Anders W. Berthelsen selv, der lægger stemme til sangene i filmen.
Udover Berthelsen medvirker Johanne Louise Schmidt som Bamses kone og Lars Ranthe som manageren, mens Henrik Birch spiller adoptivfaren. I øvrige roller ses Signe Egholm Olsen, Brian Lykke og Charlotte Bøving.
Filmen er både skrevet og instrueret af Henrik Ruben Genz, som tidligere har lavet film som ’Frygtelig lykkelig’ og ’Gud taler ud’. ’Bamse’ er optaget i Aarhus og omegn, hvor Flemming Bamse Jørgensen boede hele sit liv.
’Bamse’ kan ses i biografen fra 25. august.