Tidligere på året mistede vi en af vor tids største gangsterskuespillere. Ray Liotta, som bedst er kendt for sin ikoniske rolle i Martin Scorseses ’Goodfellas’, døde i en alder af blot 67 år i slutningen af maj.
Liotta arbejdede dog helt til det sidste og sov stille ind i Den Dominikanske Republik, mens han var i gang med at indspille filmen ’Dangerous Waters’. Udover den blev han færdig med en række film, som stadig er i postproduktion.
Hans sidste rolle i en serie bliver i Apple TV+-serien ’Black Bird’, som netop har fået en trailer. I den spiller Taron Egerton Jimmy Keene, en highschool-fodboldstjerne som dømmes til ti års fængsel. Hans far (Ray Liotta) er politimand og får sat en handel op. Hvis han kan blive venner med den mistænkte seriemorder Larry Hall (Paul Walter Hauser) og få ham til at tilstå sine mord, går han fri.
’Black Bird’ er baseret på virkelige hændelser og den rigtige Jimmy Keenes memoir ’In with the Devil: A Fallen Hero, A Serial Killer, and A Dangerous Bargain for Redemption’. S
erien er udviklet af Dennis Lehane, forfatteren bag ’Gone Baby Gone’, ’Mystic River’ og ’Shutter Island’.
De første to afsnit kan ses på Apple TV+ 8. juli.