(Spoiler alert: Læs først, når du har set ‘Stranger Things’ sæson 4 færdig)
Duffer-brødrene er ikke meget for at tage livet af nogle af deres gamle bærende karakterer, så i dag kommer vi med tre forslag til, hvor de sagtens kan tage fat i sæson 5.
I sæson 4 måtte kun den nye karakter Eddie lade livet – well, foruden Matthew Modines skurkagtige Papa, omsider endegyldigt.
Men én karakter mere var længe på tegnebrættet til at sige sit endelige farvel, fortæller Matt og Ross Duffer i et interview med Collider. Der er dog heller ikke her tale om en af de gamle kendinge, men derimod om Enzo, den russiske fængselsjagt, der ender som allieret med Hopper og Joyce i deres flugt fra Sovjet, spillet af Tom Wlachiha fra ‘Game of Thrones’.
»I forhold til, hvem der klarer det, hvem der lever og dør, tror jeg, der var en version, hvor Dimitri aka Enzo ikke klarede det«, siger Matt Duffer.
»Han endte med at klare det, men det er den mest radikale i forhold til en afvigelse fra den originale ide mod det, vi endte up med«, fortsætter han og forklarer, at de i arbejdet med serien ellers altid ved, hvor de skal ende henne.
Enzo, eller Dimitri som han rigtigt hedder, klarer frisag i sidste afsnit af sæson 4 sammen med Hopper, Joyce og den evigt upålidelige pilot Yuri, og nu må vi se, hvor længe han så kan holde sig i live i sæson 5, der bliver seriens sidste.