Hadede du ‘Obi-Wan Kenobi’? Så tjek ‘Star Wars’-fans nye filmudgave

Hadede du ‘Obi-Wan Kenobi’? Så tjek ‘Star Wars’-fans nye filmudgave
Ewan McGregor i 'Obi-Wan Kenobi'. (Foto: Disney+)

Disney+-serien ‘Obi-Wan Kenobi’ synes at konkurrere med George Lucas’ prequels som det Star Wars-objekt, der er blevet lagt mest for had blandt fans.

Og nu har én fan taget sagen i egen hånd. Kai Patterson har simpelthen, som Variety rapporterer, klippet serien om til en film på to en halv time.

Patterson forklarer på sit website, at han synes, serien led under ting, som nemt kunne fikses i manuskriptet og klipningen: »Akavet tempo, hele scener, der i sidste ende ikke førte til noget, goofy dialog og instruktørvalg«.

»Så jeg besluttede at tage sagen i egen hånd og ændre, hvad jeg kunne«, skriver Kai Patterson og understreger, at han ikke vil tage noget fra Disney+ eller de skabere, der står bag den originale serie.

»Det hele er gjort som en fan, for fansene, og jeg tjener ikke nogen penge på det«.

Filmen kan ses via Kai Pattersons site her.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af