‘Håber du kom godt hjem’: Thrillerjagten forstyrrer det alvorlige emne i ny dansk serie
Det hele starter med et skoleindbrud.
Veninderne Monika og Louise (Filippa Navarana Coster-Waldau fra ’Salsa’) bryder sammen med deres kærester Mikkel og Peter ind på deres gymnasium efter lukketid for at feste i gymnastiksalen. Der er medbragt mange øl og vodka, og pigerne diskuterer inden festen, om det her er aftenen, hvor de skal have sex med deres kærester første gang.
Monika er klar, men Louise tøver. For måske er det slet ikke Mikkel, men outsideren Thais, hun faktisk er vild med. I hemmelighed tager hun en beslutning, hun ved er upopulær, og inviterer ham med til den hemmelige fest.
Hvad der skete den aften mellem de fem unge, er omdrejningspunktet i Viaplays nye serie ’Håber du kom godt hjem’.
For aftenen ender med et skænderi mellem de to veninder, der ellers altid cykler sammen, Louise ved styret og Monika siddende på bagsmækken. Louise cykler afsted, og Monika skal finde hjem fra festen alene.
Monika bliver for fuld og vågner næste dag på boldbanen uden for skolen med smerter og sine strømpebukser trukket ned. Hun er blevet voldtaget, men hun kan ikke huske, hvad der skete.
Titlen ’Håber du kom godt hjem’ leder tankerne hen på hashtagget ’text me when you get home’, der gik viralt sidste år, efter en kvinde i England blev overfaldet og myrdet på vej hjem fra byen. Begivenhederne i serien er ikke helt lige så voldsomme, men er en del af den samme problematik og angst for mange kvinder især. Politiet er (lidt karikeret) ikke til meget hjælp, og Louise beslutter sig for selv at finde gerningsmanden.
Det er et alvorligt og vigtigt emne at tage op, og derfor er det ærgerligt, at ’Håber du kom godt hjem’ især i de første afsnit forsøger at være en form for thrillerserie. Med voldtægten som udgangspunkt har serien en højdramatisk og intens energi, der hele tiden skal holdes i kog af et ny skænderi, en ny scene, hvor nogen konfronteres i deres hoveddør og et nyt haste-elevrådsmøde, hvor eleverne som i et hemmeligt nævn fælder dom over, hvem der skal straffes.
Prisen for spændingen er troværdigheden og et nærmere kig på alle de svære følelser, der følger med den voldsomme oplevelse. Vi ved, at Monika er påvirket, og vi forstår, at Louise forsøger at hjælpe hende. Men der går for meget tid med at lege detektiv, med at spørge Mikkel, Peter og Thais, hvor de var eller ikke var, og for lidt tid med at give plads til alt det andet, der fylder omkring oplevelsen.
Det er først inde i seriens sidste halvdel, at vi bliver inviteret længere ind i relationen mellem Monika og Louise, i takt med at Louise begynder at forstå en smule mere af, hvad Monika føler, hvordan ingen omkring dem ved, hvordan de skal håndtere det, og hvordan hun egentlig bedst kan hjælpe.
Særligt frustrerende er den rolle, the mysterious boy Thais spiller. I thrillerdelen af serien er han afgørende for, at der er spænding og forviklinger, men for den følelsesmæssige troværdighed not so much – for hvem dater lige én, der har skrevet »Monika knepper som en luder« på en mur foran skolen, når man er Monikas bedste veninde?
Andre ungdomsserier, som dem fra Jonas Risvig, er fyldt med kendetegn forbundet med at være 1.g’er i 2022. Men der er ingen sociale medier eller aktuel musik i ’Håber du kom godt hjem’, og det siger meget om, hvor meget der mangler, før vi står med en troværdig fortælling om unge og et emne, det er virkelig vigtigt at tage op.
Kort sagt:
’Håber du kom godt hjem’ er bedre som venindeserie end som thriller.