Kevin Spacey skal betale 226 millioner kroner i erstatning til ‘House of Cards’-producent

Kevin Spacey skal betale 226 millioner kroner i erstatning til ‘House of Cards’-producent
Kevin Spacey som Frank Underwood i 'House of Cards'. (Foto: Netflix)

En dommer har pålagt Kevin Spacey at betale 31 millioner dollar – svarende til 226 millioner kroner – i erstatning til ‘House of Cards’-produktionsselskabet MRC, der fyrede ham i 2017 efter anklager om overgreb og upassende opførsel. Det skriver blandt andre Variety.

Selskabet MRC sagsøgte Spacey, fordi de mente, at hans påståede opførsel bag kulisserne har kostet dem penge. Blandt andet fordi MRC var nødsaget til at bortkaste allerede optagede episoder, omskrive den sjette sæson og gå fra 13 planlagte afsnit til otte.

Nu har en dommer givet selskabet medhold. I kendelsen fremgår det, at Spaceys opførsel var et brud på hans kontraktlige forpligtelser som skuespiller og executive producer på ‘House of Cards’.

Dommen er faldet efter, at Spaceys egne advokater har forsøgt at få søgsmålet annulleret.

Kevin Spacey blev beskyldt for overgreb i 2017, hvorefter han prompte blev fyret fra ‘House of Cards’.

Anklagerne lyder blandt andet på overgreb og upassende overførsel over for en lang række mænd. Herunder en produktionsassistent på ‘House of Cards’, der har anklaget Spacey for at have befamlet ham.

Siden har nye anklager set dagens lys. Så sent som i maj blev Spacey sigtet for yderligere fire anklager om seksuelle overgreb.

Spacey har nægtet sig skyldig.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af