Jesse Eisenberg og Claire Danes skriger og knalder sig ud af grim skilsmisse – se traileren til ‘Fleishman Is In Trouble’

Jesse Eisenberg og Claire Danes skriger og knalder sig ud af grim skilsmisse – se traileren til ‘Fleishman Is In Trouble’
'Fleishman Is In Trouble'. (Foto: Hulu)

Det kommende skilsmissedrama ‘Fleishman Is In Trouble’ følger den nyligt fraskilte og midaldrende mand Toby, der forsøger at navigere i den fagre nye verden af datingapps. Som han labber i sig, da han som 41-årig rig læge på Manhattan pludselig får tilbud, han aldrig havde forestillet sig, da han som helt ung og usikker giftede sig i studietiden.

Han står over for en sommer, hvor han skal dyrke sin nyfundne frihed, da hans ekskone pludselig forsvinder og efterlader ham på randen af fornuft med deres to børn. Alt bliver taget op til revision, også ægteskabet han ellers troede han var færdig med.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Jesse Eisenberg fører an i rollen som den navlepillende fraskilte Toby, mens Claire Danes spiller hans ambitiøse, men overanspændte kone Rachel, der kæmper sin egen kamp.

På sidelinjen følger Tobys collegeveninde Libby (Lizzy Caplan) interesseret med, mens tidligere ‘The O.C’-stjerne Adam Brody spiller bedstevennen Seth.

‘Fleishman Is In Trouble’ er baseret på bestselleren af samme navn, der er skrevet af den kendte journalist Taffy Brodesser-Akner og var et stort samtaleemne i USA. Akner har selv ført pennen på serieversionen, som hun også er showrunner på.

Duoen bag film som ‘Little Miss Sunshine’ og ‘Ruby Sparks’, Valerie Faris og Jonathan Dayton, er desuden executive producere på serien.

‘Fleishman Is In Trouble’ lander på amerikanske Hulu den 11. november, hvilket betyder, at den kommer på Disney+ herhjemme – det vides dog endnu ikke hvornår.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af