‘The Social Network’ advarede os mod det kommende årtis helt store skurk

David Fincher er filmsmeden bag nutidens største maskuline fortællinger. Men ingen havde regnet med, at skurken over dem alle ville tage form af en asocial computernørd. Hvordan holder Facebooks skabelsesberetning i en tid, hvor både Zuckerberg og mediet har mere end et par moralske fejltrin i historikken? Podcastvært Mathilde Johanne Kristiansen gør status.
‘The Social Network’ advarede os mod det kommende årtis helt store skurk
Jesse Eisenberg i 'The Social Network'.

Hør Mathilde og medvært Christian diskutere ‘The Social Network’ i ugens afsnit af vores podcast Soundvenue Filmklub.

»Alle skabelsesberetninger må have en djævel« får Mark Zuckerberg at vide i ‘The Social Network’s finalescene. 

Først da går det op for filmversionen af Facebooks fader (spillet med rablende præcision af Jesse Eisenberg), at han er blevet skurken i sit eget skaberværk. 

Geniet ved instruktør David Fincher og manuskriptforfatter Aaron Sorkins fortælling står stadig soleklart 10 år efter filmens premiere. Ved at blande retsdrama og tech-bildungsroman blev en af de mest mindeværdige moderne skurkekarakterer født i et tomt glaskontor til tonerne af The Beatles’ ‘Baby You’re a Rich Man’. 

Vi vinker farvel til verdens yngste milliardær, mens han sidder alene ved et tomt konferencebord og reloader Facebook i håb om at hans gamle flamme Erica Albright accepterer hans venneanmodning. 

Den bærbare computer er atter hans fortress of solitude akkurat som ved filmens start, hvor han opfinder Facebook som afledning fra en meget mislykket date med selvsamme Erica (Rooney Mara). 

Nørdens hævn

Når man her et årti senere har set, hvordan historien om Facebook er gået fra at handle om mild social stalking til, at mediet i dag fungerer som en ukontrolleret politisk kraft, er det ekstra tankevækkende at gense ‘The Social Network’.

Beskeden fra fortiden er i dag ikke til at tage fejl af: Fremtidens måske mest indflydelsesrige person sidder gemt bag en computerskærm umanerligt rig og magtfuld, men uden basale sociale kompetencer. 

Djævlen var i filmen socialt akavet, antiautoritær og gik med badesandaler i snevejr. 

Men med 2020-brillerne på, bør vi nærmere se tilbage på filmkarakteren Mark Zuckerberg som symbol på den tech-kultur, der overtog samfundet med speederen i bund med ambitioner om at være antiautoritære, men som selv endte med at blive overrumplende magtfaktorer. 

På den måde er ‘The Social Network’ David Finchers andet store generationsportræt. 

Med ‘Fight Club’ fra 1999 indkapslede han den senmoderne maskulinitetskrise. 

Han præsenterede os for mænd så fremmedgjorte fra dem selv, at de måtte tæve hinanden til blods i en parkeringskælder for at kunne få blodomløb i kønsdelene, der var gjort følelsesløse af Ikea-kataloget og det klaustrofobiske kontorliv. Havde man ikke fattet filmens budskab, kunne man se Brad Pitt posere i kjole på forsiden af Rolling Stone Magazine i forbindelse med filmens premiere. 

Hvor det er forbrugersamfundets skyld i ‘Fight Club’, er grænsen mellem god og ondt mere udvisket i ‘The Social Network’. Men ved at gøre fortællingen om det halvensomme geni til en juridisk kamp mellem to bedste venner om penge, magt og sårede følelser, blev slåskampen mindst ligeså medrivende som i ‘Fight Club’. 

Filmens tagline lød »You don’t get to 500 million friends, without making a few enemies«. I dag er Facebooks medlemstal på cirka 2,7 milliarder. Ligesom vi slubrede fortællingen om nørdens hævn i i 2010, fodrer vi stadig monsteret. 

Da ‘The Social Network’ kom i 2010, var Facebook stadig langt henad vejen Zuckerbergs nye spændende sociale medie, der uden annoncer ganske gratis gjorde afstandene mellem folkefærd mindre og mere demokratiske. 

Selvom filmen fik forrygende anmeldelser, var de fleste samtidig enige om, at der var tale om en slags karaktermord på virkelighedens Mark Zuckerberg. Som flere år efter premieren udtalte, at han stadig fandt portrættet sårende. 

I The Guardian satte skribent Andrew Clark spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er okay at tage sig den slags friheder som Fincher og Sorkin gjorde, når det ikke var Winston Churchill, der fik skrevet filmiske biografi, men en 26-årig forretningsmand? 

Ser man på den kritik i dag, er det dog rimelig svært at se Zuckerberg som et offer. 

I årtiet, der er gået siden ‘The Social Network’ fik premiere, er Facebook blevet middel til spredning af fake news, korrumpering af det amerikanske præsidentvalg i 2016 og til at opildne til vold mod Rohingya-muslimer i Myanmar. Vi har set IRL-Mark Zuckerberg gøre krumspring i den amerikanske kongres for at undgå at tage ansvar for de skader Facebook har gjort. 

Internettet er skrevet med blæk 

Muligvis bliver Facebook fremstillet som cool i ‘The Social Network’, men filmen advarer os også om bagsiden af medaljen. I filmens mest vanvittige scene sætter den tidlige Facebook-partner Eduardo Saverins (Andrew Garfield) kæreste Christy (Brenda Song) ild til et tørklæde, fordi han ikke har skiftet forholdsstatus fra single. Mere subtil og tankevækkende er citatet fra Rooney Maras Erica Albright derimod, efter Zuckerberg ydmyger hende på sin blog: 

»The internet is not written in pencil, Mark. It’s written in ink«. 

I 2010 fik vi med ‘The Social Network’ et vink med en vognstang om, at vi skulle tage os i agt for social mediekultur og moralen hos de »accidental billionaires«, der i dag styrer verdensøkonomien. Men i 2020 er det problematiske ved hævnaktioner over forliste forhold og troll-kultur kun taget til i skala og indflydelse på samfundet.

Med ‘The Social Network’ fik vi filmen om den mørke side af de sociale medier, inden det årti, de definerede, overhovedet var gået i gang endnu. 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af