I sidste måned blev det offentliggjort, at monsterjægeren Geralt of Rivia (Henry Cavill) vender tilbage i tredje sæson af fantasyserien ’The Witcher’ til næste sommer. Derudover kan fans også glæde sig til en spinoff-serie med undertitlen ’Blood Origin’, som vil komme at foregå før handlingen i nøgleserien.
På trods af blandet kritik fra franchisens fanskare har Netflix-serien været et kæmpe hit på streamingplatformen. Kritikken bunder især i skabernes tilpasning af kildematerialet, som afviger betydeligt fra Andrzej Sapkowskis romaner og CD Projekt Reds populære videospil.
Og fanskaren har måske også noget af have deres kritik i, at dømme på udtalelser fra seriens tidligere manuskriptforfatter Beau DeMayo.
I en Q&A på Instagram diskuterede DeMayo sit arbejde på den kommende ’X-Men ’97’-serie for Disney+ i forhold til, hvor vigtigt det var for skribenterne at være fans af kildematerialet. Her der sammenlignede han processen med sit arbejde på ’The Witcher’, hvor det altså kom frem, at nogle af seriens forfattere ikke kunne lide hverken bøgerne eller spillene. Nogle af dem gjorde tilmed grin af materialet. Det melder The Direct.
»Det er en opskrift på katastrofe og dårlig moral. (…) Du bliver nødt til at respektere materialet, før du får lov at komme med tilføjelser til dets eftermæle«, fortalte han.
Seriens showrunner Lauren S. Hissrich har tidligere forklaret hendes tilgang til skriverummet, hvor hun bevidst undgik at sætte sin lid til dem, som kendte kildematerialet alt for godt.
»Vi har brug for skribenter som er tæt på, men ikke for tæt på. Som elsker universet, men som ikke er bange for at sætte spørgsmålstegn ved det. Som er fans, men som er villige til at tage et skridt tilbage og åbne deres sind for at bringe deres elskede univers ind i vores eget virkelig (store) univers«, skrev hun på sin Twitter ifølge CBR.
Om forfatternes tilgang til ‘The Witcher’-kildematerialet er den rigtige må være op til den enkelte seer såvel som fan, men man kan ikke tage fra holdet, hvor populær serien er blevet på Netflix.
‘The Witcher’ kan ses på Netflix.