Alexander Skarsgård og Mia Goth er på mareridtsferie i første syrede trailer til ny thriller af mesterinstruktørs søn

Alexander Skarsgård og Mia Goth er på mareridtsferie i første syrede trailer til ny thriller af mesterinstruktørs søn
Mia Goth i 'Infinity Pool'. (Foto: PR)

Der er store sko at udfylde, når man er søn af mesterinstruktøren David Cronenberg. Men Brandon Cronenberg lykkedes med at skabe sit eget navn som virtuos genrefilminstruktør med den nervepirrende bodyhorror-film ‘Possessor‘.

Nu er Cronenberg Jr. klar med opfølgeren, ‘Infinity Pool’, der har Alexander Skarsgård i hovedrollen som en forfatter, der ved et uheld slår en mand ihjel, mens han er på luksusferie med sin kone (Cleopatra Coleman).

Vejledt af den enigmatiske feriegæst Gabi (Mia Goth) drister de sig til at forlade feriehotellet, hvor ulykken indtræffer, og parret får øjnene åbnet for en kultur af vold, hedonisme og rædsel.

Det viser sig, at ferieøen har en nultolerance politik over for kriminalitet: Alle forbrydelser straffes med døden. Men hvis man er rig nok, kan man klone sig selv og lade sin dobbeltgænger bøde for ens forbrydelser.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den pirrende præmis lyder til at være lige efter Cronenbergs hoved, og den foruroligende trailer ser da også ud til at byde på masser af mareridtsinducerende rædsel.

‘Infinity Pool’ får premiere på den prestigiøse Sundance Film Festival i Utah i januar, men det er endnu uvist, om filmen vil kunne opleves i biograferne herhjemme.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af