‘Glass Onion’-instruktør Rian Johnson er klar med endnu en stjernespækket whodunnit – se traileren til ‘Poker Face’

‘Glass Onion’-instruktør Rian Johnson er klar med endnu en stjernespækket whodunnit – se traileren til ‘Poker Face’
Natasha Lyonne i 'Poker Face'. (Foto: PR)

Rian Johnson er en af de hotteste instruktører i Hollywood lige nu med sin massive ‘Knives Out’-succes i ryggen.

Nu er ‘Glass Onion’-instruktøren aktuel med serien ‘Poker Face’, der har ‘Russian Doll’-stjernen Natasha Lyonne i hovedrollen som en privatdetektiv med evnen til at gennemskue, når folk lyver.

At dømme ud fra traileren, får vi en stærkt 70’er-inspireret private eye-serie med gamblingverdenen som kulørt bagtæppe.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Lyonne havde en lille cameo i Netflix-aktuelle ‘Glass Onion’ i scenen, hvor Benoit Blanc spiller mordmysteriespillet ‘Among Us’ over Zoom, så noget tyder på, at hun er klædt på til endnu et af Johnsons mordmysterier.

Serien udspiller sig over 10 afsnit, hvor Lyonnes karakter skal opklare et nyt mysterie hver uge. Hun er den eneste karakter, der går igen på tværs af afsnit, men Lyonne får selskab af en lang række Hollywood-stjerner:

Blandt andre medvirker Adrien Brody, Joseph Gordon-Levitt, Cherry Jones, Tim Meadows, Nick Nolte, Rhea Perlman, Ron Perlman, Jameela Jamil, Judith Light, Chloë Sevigny, Hong Chau, Lil Rey Howey, Stephanie Hsu og Tim Blake Nelson.

Serien får premiere på den amerikanske streamingtjeneste Peacock den 26. januar og forventes at lande på danske SkyShowtime kort efter.

I mellemtiden har ‘Glass Onion’ kurs mod at blive en af de mest sete film nogensinde på Netflix.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af