’Glass Onion’: Kun et globalt strømsvigt kan forhindre, at ‘Knives Out’-opfølger bliver et fortjent gigahit hos Netflix
Mange måtte blinke en ekstra gang, da de læste nyheden om, at Netflix havde købt to opfølgere til whodunit-dramaet ’Knives Out’ for den nette sum af tre milliarder kroner.
Forbløffelsen skyldtes naturligvis det svimlende beløb, men i lige så høj grad det faktum at streamingtjenesten var lykkedes med at negle en af tidens få originale mainstreamfilm, der var blevet en stor succes ved biograflugerne.
Biografernes tab, Netflix sejr må man konkludere efter at have set Rian Johnsons nye velorkestrerede mysterium med Daniel Craig som den aparte detektiv Benoit Blanc med karakteristisk charmeklud og sydstatsdialekt. Det er nemlig – igen – en film til tiden: en voldsomt underholdende, intelligent, sjov og socialbevidst fortælling af den slags, der ikke går mange af på Hollywood-dusinet.
I den første film opklarede den berømte efterforsker mordet på en rigmandspatriark blandt en broget, mistænkelig flok af den afdødes opportunistiske familiemedlemmer, og denne films farverige ensemble og spidse klassekritik føres med over i ’Glass Onion: A Knives Out Mystery’, som den aktuelle toer hedder med Beatles-reference, rammende løgmetafor og hele molevitten.
Filmen åbner sprudlende med en række drilske invitationer sendt ud til en på overfladen ukurant flok af kendisser, afsendt af tech-milliardæren Miles Bron (Edward Norton).
Det viser sig, at alle de inviterede, der i hovedrystende selvforgabelse kalder sig selv disruptors, tilhører Brons inderkreds. Det viser sig også, at de skal bruge weekenden på at opklare hans (fingerede) død. Og endelig viser det sig, at én af dem – men hvem? – har inviteret Benoit Blanc med til den græske ø, som den Elon Musk-agtige alfa har erhvervet sig for at residere i luksuriøs corona-isolation.
Benoit Blanc er odd man out i et endnu mere odd selskab bestående af Kate Hudsons fallerede skuespiller/skandaliserede influencer Birdie Jay og hendes assistent Peg (Jessica Henwick), Dave Bautistas Twitch-stjerne Duke og hans evigt bikiniklædte kæreste Whiskey, Kathryn Hahns republikanske guvernørkandidat Claire og Miles’ brillante videnskabsmand, Lionel (Leslie Odom Jr.). Overrasket bliver de alle over at se Miles’ medstifter af sin revolutionerende tech-virksomhed, Andi Brand (Janelle Monáe), troppe op på yachten, selvom hun tilsyneladende ligger i ubodeligt uvenskab med sin gamle partner.
Og her tror vi så, at vi har regnet den ud. Miles skal dø, og Benoit skal udpege morderen blandt gæsterne, der alle har deres personlige dunkle motiver, på bedste Agatha Christie-vis.
Men så simpelt skal det heldigvis ikke være. Inden længe går det op for én, at man ikke engang ved, hvilket dødsfald det er, Benoit Blanc er i gang med at opklare.
Det er ikke nemt at leve op til en film i en genre, der er så afhængig af overraskelsesmomentet, for det kan hurtigt blive meget forudsigeligt, hvordan man skal overraskes. Men det lykkes virkelig Rian Johnson at dreje et twistfuldt plot, der tager en på sengen gang på gang, uden at hverken film eller publikum taber tråden. Johnson spiller løget lag for lag, og til sidst står man tilbage med en smuk og lysende klar perle.
Allerede i debuten ’Brick’ viste Rian Johnson, at han mestrer genrebevidsthed uden alt for bastant irriterende metavink, og også med ’Glass Onion’ demonstrerer han kunstarten at skabe en fortælling, der er tydeligt bevidst om alle genrekoderne, men stadig tager dem for pålydende, så plottet ikke fortaber sig i ironisk postmoderne dekonstruktion.
Ud over krimitwistene består ’Knives Out’-ånden i det veloplagte ensemble, og også denne gang er man i godt – hvilket i denne ombæring vil sige voldsomt irriterende – selskab med dette udsnit af hule pseudokendisser, der på hver deres måde har lukreret på andres talenter. En uimodståelig satire over den nye celeb-overklasse udsprunget af SoMe- og internetkulturen, med Edward Nortons ulideligt selvindbildske tech-guru som højdepunktet.
Janelle Mónae beviser igen i en overraskende præstation, at hun er en glimrende skuespiller. Og så må man atter blot tage hatten af for Daniel Craig, der med sit mærkværdige take på detektiven, som stinker til Clue, men nok ville komme hurtigere ud af et Mystery Room, end vi andre stiger ind i et s-tog, har trådt ud af Bond-skoene hurtigere og mere elegant end vel nogen tidligere 007.
Rian Johnson har udtalt, at han vil blive ved med at lave ’Knives Out’-film, så længe Craig er med på gækken. De skal være mere end velkomne.
Kort sagt:
Der skal et globalt langvarigt strømsvigt til, hvis ikke opfølgeren til ’Knives Out’ skal blive et sjældent fortjent kæmpehit på Netflix.