’All That Breathes’: Oscar-nomineret dokumentar om klimatruet rovfugl er fuldkommen bjergtagende
New Delhi er en af verdens mest forurenede byer. Luftforureningen er faretruende høj, og snuser man rundt i forstæderne, kan man finde bunker af affald i en højde på op til 70 meter.
Det er et under, at en by med sådan en grad af forurening overhovedet har basis for dyreliv, men som vi lærer i Shaunak Sens fremragende dokumentarfilm, har dyr en uovertruffen evne til at tilpasse sig selv de mest umulige livsbetingelser.
’All That Breathes’ – som kan streames på HBO Max – følger det muslimske broderpar Mohammad Saud og Nadeem Shehzad. De har i mere end 20 år dedikeret deres liv til en hel særlig opgave: At redde den sorte glente – en rovfugl fra høgefamilien – som i stigende grad falder ned fra himlen af ren og skær luftforgiftning.
Det siges, at man opnår religiøs kredit, når man fodrer en sort glente, og de to brødres uforbeholdne dedikation til at hjælpe lige præcis denne rovfugl virker da også nærmest religiøs. De tilbringer alle deres vågne timer i selskab med fuglene: De finder, fanger, fodrer og begraver dem – når de altså ikke behandler dem i deres utaknemmeligt trange opbevaringskælder/operationstue i den glohede indiske hovedstad.
De er alene med opgaven. Myndighederne vil af religiøse årsager ikke hjælpe dyr, som ikke er vegetariske, men brødrene – der tilhører et forfulgt muslimsk mindretal – er opdraget med, at man kerer sig om alt, der ånder.
Det bliver i stigende grad en uoverstigelig opgave. Papkasserne med de sårede fugle vælter ind, og Mohammad og Nadeem har hverken tid eller hænder nok til at hjælpe dem alle, når de samtidigt skal være på vagt over for de voldelige anti-muslimske oprørsgrupper, som nådesløst hærger nabokvartererne i det nordvestlige New Delhi.
’All That Breathes’ er mest af alt fortalt gennem billeder. Der er ingen talende hoveder, ingen ledsagende tekst til at guide dig igennem filmen. Der er de kun de to brødre, deres kollega Salik og en perlerække af mageløse skud af sorte glenter og New Delhis kompakte infrastruktur – ofte ledsaget af en voiceover med poetiske og filosofiske betragtninger om alt fra evolutionsteori til den betændte politiske situation i Indien.
Shaunak Sen har en passiv tilgang til dokumentarfilmen. Den indiske instruktør holder sig helst i baggrunden som en slags flue på væggen, og det er nemt for ham, når han arbejder med så charmerende skikkelser som Mohammad og Nadeem. Deres samtaler er afdæmpede og nysgerrige, og de knytter uden problemer indsigterne fra deres eget lille mikrokosmos an til større eksistentielle- og makropolitiske problemstillinger.
’All That Breathes’ har vundet priser ved Cannes- og Sundance-festivalerne og er fuldt fortjent også blevet nomineret til en Oscar i dokumentarkategorien. Den flotte hæder hænger i høj grad sammen det imponerende visuelle udtryk. Der er bjergtagende skud af sorte glenter, som hænger vægtløst i luften under den blå himmel. Der er skud af industriskorstene, fluer, rotter og affald, som til sammen antyder urbaniseringens skadelige omkostninger for klimaet.
Men der er også en dybfølt fascination over naturens evne til at spille en rolle i et menneskedomineret økosystem – eksemplificeret gennem de sorte glenter, som aktivt bidrager med at holde de tonstunge affaldsbunker nede, og som i øvrigt har lært, at de kan afværge sig mod parasitter ved at sluge cigaretskodder.
Er den sorte glente ikke allerede din yndlingsfugl, så bliver den det uden tvivl, når du er kommet i mål med Shaunak Sens fænomenale dokumentarfilm.
Kort sagt:
’All That Breathes’ er en betagende smuk meditation over klimaforandringerne fortalt gennem to indiske brødre og deres utrættelige arbejde med at redde en helt speciel rovfugl.