’65’: Adam Driver vs. dinosaurer, ja tak? Nej tak
Man kan ikke benægte Adam Drivers status som et af Hollywoods absolut største skuespilnavne i nyere tid.
Det skyldes ikke mindst hans gennembrud som ustabil sexfreak i ’Girls’, hans fandenivoldske emo-sith i den nye ’Star Wars’-trilogi og den Oscar-nominerede rolle som succesfuld teaterinstruktør med ægteskabsproblemer i ’Marriage Story’.
Den 39-årige amerikaner er kendt for sin enorme intensitet – en kvalitet, der gør, at det måtte være et spørgsmål om tid, før man fik ham at se i sin første rolle som vaskeægte actionhelt.
’65’ lægger i kakkelovnen til en hæsblæsende affære med sin spændende præmis, hvor fremtid møder fortid i en kamp for overlevelse. Adam Driver mod dinosaurer? Ja tak!
Der går bare ikke længe, før man indser, at filmen gaber over for stor en mundfuld og tager sig selv for seriøst i stedet for at gå all-in på sit schlocky koncept, der vækker minder om ’Turok’-serien af tegneserier og computerspil.
’65’ er skabt af makkerparret Scott Beck og Bryan Woods, bedst kendt som forfatterne bag ’A Quiet Place’. Og det kan straks mærkes, da Adam Driver i rollen som piloten Mills styrter ned på en mystisk planet, efter hans skib karambolerer med et asteroidefelt under en toårig rumekspedition for at tjene nok penge til at kurere sin syge datter.
Den mystiske planet viser sig selvfølgelig at være Jorden for 65 millioner år siden under de sidste dage i Kridttiden, hvor glubske, forhistoriske rovdyr hersker. Da Mills erkender, at hans skib er knækket i to, og resterne af passagerernes lig ligger spredt for alle vinde, er han klar til at skyde en laserkugle for panden. Heldigvis kommer han på andre tanker, da han indser, at han ikke er den eneste overlevende.
Pigen Koa (Ariana Goldblatt), som er omtrent samme alder som Mills’ datter, overlevede mirakuløst styrtet i sin kryo-søvn uden at pådrage sig en eneste skramme. Der er bare lige det problem, at de ikke taler samme sprog. Mills og Koa er nemlig ikke fra samme planet, men de er begge mennesker. Eller hvad?
Indledningsvist forsøger filmen sig med en tynd, tynd forklaring, blæst op på skærmen som en anden PowerPoint-effekt, om at der fandtes andre civilisationer, som udforskede rummet, millioner af år før mennesket blev til. Mills ses på sin hjemplanet Somaris sammen med sin kone og syge datter, der leger ved strandbredden. Han ved, at han bliver nødt til at begive sig ud på rumekspeditionen for at tjene de livsvigtige penge, men det bliver aldrig forklaret, hvad ekspeditionen i grunden går ud på.
Kommunikationsproblemerne mellem Koa og Mills er filmens forsøg udi en humoristisk saltvandsindsprøjtning. Fint tænkt, men udførslen er triviel, da den mest består af Koa, der krampagtigt forsøger at gentage engelske ord fra Mills og skærer grimasser af ham, når han er for alvorlig. Dialogen, hvis man kan kalde den det, er til at græmme sig over.
Som Ripley og Newt i ’Aliens’ skal de to fortabte sjæle kæmpe sig igennem det forjættede land fyldt med drabelige dinosaurer for at nå frem til et flugtfartøj på et bjerg. Størstedelen af rejsen foregår på listefødder med Mills evigt gestikulerende til Koa, at hun skal være stille.
I duoens konfrontationer med dinosaurerne forvandler ’65’ sig til Jumpscare: The Movie, da man gang på gang bliver udsat for små og store bæster, der springer ind fra højre og venstre. Det er til tider vellykket, men når det sker hvert femte minut, aftager effekten.
Med et stort budget på 45 millioner dollars kan man klø sig en smule på issen over valget om at skabe dinosaurerne udelukkende i CGI. Det ser langt hen ad vejen ikke særligt pænt ud. Især med tanke på, at Steven Spielberg beviste med ’Jurassic Park’ tilbage i 1993, at et mix af animatronics og CGI kan være vejen frem til faktisk at skabe frygtindgydende dinosaurer.
Der er enkelte lyspunkter i form af et relativt fedt lyddesign. Adam Driver gør, hvad han kan med et manuskript, der ikke tillader ham at demonstrere sin underholdende excentricitet, udover et enkelt tidspunkt, hvor han får lov til at skrige i en grotte.
Kort sagt:
’A Quiet Place’-forfatternes dinosaur-sci-fi-film kunne have været en fed popcornfilm, hvis Adam Driver havde haft lidt mere at arbejde med.