Hugh Grant flippede ud på lokal kvinde under filmoptagelser: »Jeg lavede en Christian Bale«

Hugh Grant flippede ud på lokal kvinde under filmoptagelser: »Jeg lavede en Christian Bale«
Hugh Grant. (Foto: Frederick M. Brown/Getty Images)

Hugh Grant charmerer sig snildt ind i seerhjerterne, tænk bare på ham som hjertelig ægtemand til Daniel Craig i ‘Glass Onion: A Knives Out Story’, hvilket viste sig at være internettets vådeste drøm.

Dog har skuespilleren, hvis CV tæller alt fra ‘Notting Hill’ til ‘The Gentlemen’, et stort temperament. Grant har selv indrømmet tidligere, at han har tendens til at have et enormt vredesanfald i arbejdssammenhæng cirka en gang om året.

Det blev i hvert fald tilfældet under optagelserne af den kommende film ‘Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves’, hvor Grant fortæller, at han »lavede en Christian Bale« i et interview med Total Film (via Yahoo Entertainment). En reference til et lækket lydklip af Batman-skuespilleren, der flippede kolossalt ud på settet til ‘Terminator: Salavation’ i 2009.

Den udløsende faktor til hans udbrud virker en smule barnligt Grants 62 år taget i betragtning. Det skyldtes nemlig en kvinde der stod et forkert sted, hvilket forstyrrede skuespillerens blik.

»Mit temperament løb af med mig med en kvinde i min synsvinkel på første dag. Jeg gik ud fra, hun var en chef fra studiet, der burde have vidst bedre«, fortæller Grant i sit Total Film-interview hos Games Radar.

Det viste sig dog at være en ældre kvinde, der ledsagede en af filmens børneskuespillere.

»Så viser det sig, at hun er en ekstremt sød lokal kvinde, der ledsagede den unge pige. Forfærdeligt. En masse tåkrummeri…«, fortæller Grant videre.

‘Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves’ får premiere 30. marts.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af