Nina Rask hyldede sig selv med Lasse Dein som backup til EchoPrisen – hør den komiske takkesang

Nina Rask hyldede sig selv med Lasse Dein som backup til EchoPrisen – hør den komiske takkesang
Nina Rask til EchoPrisen 2023. (Foto: Lasse Lagoni/ TV 2)

Har du sagt tak til Nina Rask for nylig?

Sammen med musiker Hjalmer og skuespiller Fanny Bornedal var Nina Rask vært for TV 2’s nye prisuddeling EchoPrisen (det forvandlede Zulu Awards), der søndag ramte de danske skærme.

Her jokede satirikeren og skuespilleren med, hvad hun skulle bruge sin platform som vært på showet til. At komme med et politisk statement? Eller bare være et statement?

Valget blev at hive samarbejdspartneren Lasse Dein på scenen til den underholdende takkesang ‘Tak skal du ha’, vi har fået Nina’.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sammen sang de tidligere P3-talenter på komisk vis om Rasks opvækst på den »fattige del af Østerbro«, udvalget af lesbiske i hendes gymnasietid og ikke mindst at være på forsiden af Eurowoman efter en smertefuld topoperation.

Til showet blev der delt publikumsafgjorte priser ud til »dem vi hører, dem vi ser, og dem vi deler«, hvilket blandt andet talte Julie & Jespers spillefilmsdebut ‘Elsker dig for tiden’, Tobias Rahim og Artigeardit.

EchoPrisen 2023 løb af stablen torsdag den 30. marts og kan ses på TV 2 Play.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af