Stortalentet Lasse Deins seriedebut ‘Maskulin’ vil nuancere og provokere: »Det er så tiltrængt, at vi helbreder den giftige maskulinitet«

Sidste år stod P3-satiretalentet Lasse Dein på scenen til P3 Guld og jokede med, at det er vigtigt at bruge sin stemme. Nu bryder han stimen af sketches med en DR-serie, der er fuld af musikvideoer og jokes, men også alvor. For bag historien ligger en årelang kamp med at finde sig til rette i maskuliniteten.
Stortalentet Lasse Deins seriedebut ‘Maskulin’ vil nuancere og provokere: »Det er så tiltrængt, at vi helbreder den giftige maskulinitet«
Lasse Dein. (Foto: Hedda Rysstad)

»Min stemme den er vigtig. Jeg vil bruge den helt rigtigt. Jeg vil bringe lys, jeg vil tages seriøst«.

Det kunne man høre Lasse Dein synge, da han med sin karakteristiske hybrid af satiresketch og poppede ørehængere åbnede sceneshowet ved P3 Guld i 2021. Samme år udnævnte vi ham her på Soundvenue til en af årets mest interessante profiler.  

Dengang blev den politiske trang til at sige det helt rigtige ironisk nok punkteret, da Dein til sidst i nummeret skreg budskabet: »Det for dyrt at gå til tandlægen«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Nu debuterer det 26-årige satiretalent med sin første fiktionsserie for P3.

’Maskulin’ er lavet i samarbejde med tidligere P3-satiriker Kasper Stensgaard og vil starte en samtale om, hvad det vil sige at være maskulin. En serie, som med sit til tider betændte emne stiller mange af de spørgsmål om maskulinitet, Lasse Dein selv har kæmpet med hele sit liv.

Dein fik sin start på DR’s Talenthold og blev efterfølgende på DR som fast del af P3’s satireredaktion, hvor han både i fællesskab med Stensgaard og samarbejdspartneren Nina Rask har leveret den ene mindeværdige sketch efter den anden.

Fra den The Minds of 99-inspirerede SVØB-duo, der sang om at være »et hvidløg – ingen lag, bare fed« og tog heftigt pis på danske indiebands. Til ’Off Beat’-formatet, der vendte bunden i vejret på talkshowkulturen med skørt selvoptagede værter.

I ’Maskulin’ spiller Dein seriens hovedkarakter Victor – en følsom og forvirret ung mand, der tager på retreat for at udforske sit besværlige forhold til sin maskulinitet.

Hvert afsnit rummer en komisk sketchagtig musikvideo og har en varighed på små 10 minutter, der på papiret ikke adskiller ’Maskulin’ meget fra de traditionelle satireformater, man er vant til at se Lasse Dein i.

Men med det skarptskårne format som røgslør har duoen lagt både store følelser og ambitioner i serien. Det har nemlig været magtpåliggende for de to unge serieskabere at udfordre deres eget forhold til det maskuline og samtidig alle de floskler og klichéer, der former tidens kønslige buzzwords som »toxic masculinity«, »male gaze« og »mandemand«.

I skarp kontrast til opsangen om dyre tandlægepriser kaster ’Maskulin’ sig altså over et af tidens helt store spørgsmål: Kan man godt omfavne sin maskulinitet, uden at det bliver giftigt?

Lasse Dein i ‘Maskulin’. (Foto: Lasse Dein i ‘Maskulin’.)

Serien åbner med hovedkarakteren Victor, der meget karakteristisk sidder ned for at tisse. Mens han apatisk scroller på sin telefon, råber Suspekt deres aggressive pikhymne ’Gonzo’ ud af radioen til hans ene side. På den anden pryder et nøgenportræt af Tobias Rahim væggen som symbol på en anden intimiderende 2022-maskulinitet – der er macho og veludrustet, men også følsom.

Vi fangede Lasse Dein på telefonen til en snak om ’Maskulin’.

’Maskulin’ starter med den her forvirringstrekant, hvor Victor iagttager to overdrevne eksempler på det mandlige ideal. Hvad ligger der bag de referencer?

»Vi vil ikke dømme det ene eller det andet. Hele første afsnit er et forsøg på at præsentere nogle stemmer, som Victor lytter og forholder sig til. Samtidig sidder Victors veninder og siger til ham, at han skal være glad for, at han ikke er en mandemand. Så må han ligesom forholde sig til, hvad det betyder ikke at være det?«

»Tobias Rahim er for mig at se et positivt symptom på, at vi har brug for nogle maskuline forbilleder. At der bliver spillet Suspekt, er et billede på et andet, lidt ældre, men stadig populært mandeideal«.

Er der ikke mange værker, der handler om maskulinitet i forvejen, hvorfor skal vi have et til?

»Hvorfor skal vi det? Fordi Kasper Stensgaard og jeg er mænd, og vi ville gerne skrive en fortælling, der så indad. Derfor blev hovedkarakteren en mand, og det kom til at handle om maskulinitet set fra en mands perspektiv«.

»Vi tror på, at alle mennesker og køn rummer begge energier, så derfor kunne hovedkarakteren i princippet også være af et andet køn end en mand, men så ville det ikke være os, der skulle skrive den«.

»Hvis vi havde lavet et værk, der bare hyldede maskulinitet og var helt ignorant over for alt andet, så havde det været problematisk. Men jeg synes, vi prøver at sige noget andet. Det kan hurtigt blive en kønnet snak omkring maskulinitet og femininitet, og det ville vi egentlig helst ikke have«.

Carl-Mar revisited

Omdrejningspunktet i ’Maskulin’ er manderetreatet RIHA, som Victor skal afsted på. Den Carl-Mar-agtige ramme, hvor mænd skal lære at lukke deres indre vilddyr ud, refererer I også selv til. Hvorfor var det alligevel den kendte formular, I ville udforske?

»Jeg har altid syntes, det var svært at indgå i maskulint dominerede fællesskaber. Men til at starte med ville vi egentlig bare lave noget om et spirituelt retreat, fordi både Kasper og jeg er interesserede i, at mennesker søger svar uden for dem selv. Men vi ville også gerne tage udgangspunkt i os selv«.

»Da vi så tog på en sommerhustur for at udvikle serien, dykkede vi helt ind i navlen – mærkede, hvad der foregik inde i os lige nu«.

»En aften læste jeg et skriv op, hvor jeg bare delte alle de tanker, jeg gik rundt med. Som handlede meget om maskulinitet og min forvirring omkring det. Det rørte virkelig gruppen, jeg var afsted med. Så opstod ideen om, at det var den klassiske fortælling om maskulinitet, vi blev nødt til at gå ind i. For der var noget pirrende og ubehageligt, vi blev nødt til at gribe om«.  

‘Maskulin’. (Foto: Asger Johannes Juul-Larsen)

Hvordan kom I frem til Victor-karakteren som vejviser ind til det maskuline?  

»Victor føler, at der er noget galt, og han ved ikke, hvad det er. Selvom han skal virke følsom, har han svært ved at lukke mændene på retreatet ind i, hvad han egentlig føler. Han bliver ved med bare at sige, hvad samfundet synes, han skal sige og mene. Samtidig synes han jo egentlig selv, at han har fat i den lange ende i forhold til dem«.

»Det var svært at lave en beskrivelse af ham som hovedkarakter, fordi vi synes, han var så wack. Hvem er han, hvad mener han? Han bliver bare kastet rundt. Det kunne ikke blive anderledes, og det var jo også det, der var pointen«.

På et tidspunkt synger han med sig selv i spejlet, hvor han næsten bliver bange for de mere hårde sider af sig selv. Hvem er de to versioner af Victor?  

»Når han synger med sig selv i spejlet, prøver han at hæve sig over det, han ser som toxic masculinity. Men ender egentlig med selv at falde i en lidt giftig fælde, hvor han afskriver de mennesker, han står over for, som kan hjælpe ham. Han kommer endda til at seksualisere sig selv«.

Sparke til mandemanden

Serien er fyldt med klicheer og referencer til maskulinitet. Ord som mandebaby, mandemand, male gaze og navne som Jordan Peterson. Var der nogle særlige forestillinger om mænd og maskulinitet, I gerne ville sparke til?

»Vi har set så mange fortællinger om en træmand, der skal knækkes, hvor vi så finder ud af: Okay, han har følelser. Og så er alle sådan, ‘åååååårh det er sødt’. ’Maskulin’ er den omvendte fortælling. Det synes jeg var et hot take. Her er det en meget følsom og forvirret mand, der har meget svært ved sin maskulinitet, som vi så ser arbejde sig ind i den, mens han bliver konfronteret med alle de her mandetyper, som trigger ham«.

»Vi har virkelig stillet det skarpt op i serien, den er karikeret på begge fronter. Og det er ret bevidst, fordi formatet er så kort, som det er. Derfor blev vi også nødt til at lave nogle skarptskårne karakterer, som Victor kunne blive trigget af«.

‘Maskulin’. (Foto: Asger Johannes Juul-Larsen)

»Vi er gået meget konkret efter at ville nuancere maskulinitet. Give et billede på noget andet end den her meget hårde boys-stemning«.

»Men den går også den anden vej. For maskulinitet er ikke udelukkende giftigt. Det kan der jo også være nogen, der finder provokerende. Maskulinitet bliver lynhurtigt koblet op på patriarkatet og hele den debat. Og i den sammenhæng er maskulinitet enormt problematisk. Men hvor kunne det være fedt, hvis maskulinitet kunne være noget andet«.

»Det tror jeg på, men der er godt nok ikke særlig mange gode eksempler på det. Det synes jeg er sindssygt ærgerligt«.

Serien rummer også et mere rørende øjeblik, hvor det er den klassiske stereotyp med en træmandsfar, det handler om. Hvorfor blev det den relation, I valgte at fremprovokere følelser med?

»Jeg ved ikke, hvad der er med den her faderfigur. Der er jo et generationstraume, vi gerne vil tappe lidt ind i. En af sangene i serien går på det her med ’Hey far, kendte du din far? Kendte han sin far?’, som skal vise, at vi ikke prøver på at dømme nogen. Det er, som det er. Der er jo en længsel efter et bånd til vores fædre derude. Jeg har spillet sangen for mange, også veninder, der faktisk har grædt. Den rammer noget«.

»Vi skal tale om det her faderforhold. For det er trods alt den maskuline figur, vi har i vores liv, som er allertættest på os, og som kan påvirke os allermest. Men vi skal også se indad. Hvis vi ikke har lyst til at blive som vores fædre, så skal vi tage os sammen og gøre noget andet«.

Tidens store tabu

Er maskulinitet et tabu?

»Det har i hvert fald været interessant, at jeg har fundet det grænseoverskridende at lave noget om maskulinitet. For jeg oplever, det er noget vi alle har. Der har helt klart været et opgør inde i mig med et tabu«.

»Jeg har altid følt mig ret feminin. Især i de her mandefællesskaber, hvor det er meget boys og kun boys, der mødes eller har det sådan bro-agtigt. Det kunne sagtens være fodboldstemningen eller omklædningsrumsjargonen, hvor der virkelig bare er frit løb. Det har jeg aldrig trivedes vildt godt i. Jeg er vokset op i en lille by, hvor alle spillede fodbold eller kørte scooter. Hvis man så ikke lige syntes, det var fedt, skulle man ligesom bare lære at synes det«.

Hvordan vil I være med til at ændre det? Vil I også gerne sige noget til den yngre generation og P3-målgruppe?

»Jeg har en fornemmelse af, at de unge, der er ti år yngre end mig, allerede har en helt anden bevidsthed og kommer med nogle helt andre ord i deres ordforråd«.

»Samtidig begynder spørgsmålet virkelig at poppe op rundt omkring, og det synes jeg bare er vildt smukt. Memeprofilen Herlige Svend, styret af Sebastian Lynggaard, og Tobias Rahim ser jeg som nogle sunde maskuline forbilleder, som virkelig spreder lys i verden med deres budskaber«.

‘Maskulin’. (Foto: Asger Johannes Juul-Larsen)

»Det er så tiltrængt, at vi helbreder den giftige maskulinitet. Ved at udstille de ting som er toxic, og det synes jeg for eksempel, at Herlige Svend gør meget tydeligt og sejt«.

»Tobias Rahim står som eksemplet på den her smukke meget maskuline mand, som med sine følsomme tekster virkelig samler nationen. Det synes jeg er vildt stærkt og brænder vildt stærkt igennem«.

»Det giver mig en tro på, at vi kan nuancere det. Det har jeg i hvert fald lyst til, og det er den her serie et forsøg på«.

Hvis man er vant til at se dig i satiresketches til sociale medier, er det lidt af et skift med seriens dybe spørgsmål og mere kunstneriske udtryk. Har det været svært at få igennem hos DR?

»Da jeg skulle åbne P3-guld, hed nummeret jo ’Brug din stemme’. Der var det virkelig et aktivt emne for mig. ’FUCK, jeg skal bruge min stemme. Det har jeg virkelig lyst til, men jeg synes også, det er svært. Så jeg laver en sang om, at jeg synes, det er svært at bruge min stemme’«.

»Da jeg fik lov til at lave noget længere for DR, var der helt sikkert et håb om, at Lasse Dein skal lave ‘det vi kender ham fra’ – sjove sketches og musik«.

»Men jeg havde en anden plan. Jeg tænkte: Nu har jeg muligheden for at lave et værk for første gang i mit liv. En længere fortælling. Så har jeg virkelig lyst til, at den fortælling vil noget i verden og ikke lander som en ligegyldig prut inde på P3«.

»Det er det her projekt for mig. Nu kan jeg ikke gemme mig mere bag alt muligt, nu har jeg virkelig lyst til at komme ud af min skal«.

Har du lært noget nyt om din egen maskulinitet i processen?

»Jeg har lært mega mange ting. Jeg er maskulin, og det er okay! Så jeg er ikke bange for min maskulinitet, men jeg er bevidst om, at der skal være balance«.

»Det er okay at rumme både det feminine og maskuline. At embrace maskuliniteten har for mig mere været en måde at føle mig som et helt menneske«.

‘Maskulin’ kan ses på DRTV.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af