Manden bag en af landets største memekontoer går ikke i MeToo-flyverskjul: »Hvem skal stå frem og vise, at der er en anden måde at være mand på?«

Sebastian Lynggaard, der står bag den populære Instagram-profil Herlige Svend, er træt af hadefulde kommentarspor og tror ikke på idealet om internettet som et demokratisk samtaleparadis. Alligevel kæmper han med sine memes for at nuancere mandebegrebet og skabe bedre dialog.
Manden bag en af landets største memekontoer går ikke i MeToo-flyverskjul: »Hvem skal stå frem og vise, at der er en anden måde at være mand på?«
Sebastian Lynggaard står bag profilen Herlige Svend. (Foto: Marie Hald)

Glade, lyse pastelfarver, søde dyr og screenshots fra Bamse og Kylling. Og kontant afregning ved kasse et, når det kommer til hykleriske politikere, sexisme og homofobi.

Sådan lyder opskriften på succes for memekontoen Herlige Svend, der i skrivende stund har mere end 50.000 følgere på Instagram efter et succesfuldt år, hvor han har revset hykleriet i MeToo.

Hvor andre profiler ofte nøjes med at holde memes til ligegyldige jokes eller spydige kommentarer, har Herlige Svend gjort en dyd ud af at bruge sin voksende platform til at italesætte emner, der berører os alle.

Som når han fanger vores opmærksomhed med en nuttet abe, der gør opmærksom på, at vi skal tale om sexisme – ikke fordi det er sjovt, men fordi det er nødvendigt.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Bag Herlige Svend står 32-årige Sebastian Lynggaard, der til dagligt arbejder med kommunikation om HPV-vacciner og som – ifølge sig selv – er en ganske normal heteroseksuel, hvid mand.

I år valgte han at stå offentligt frem som manden bag kontoen, fordi der efter hans overbevisning var brug for at vise, at man som mand godt kan være akavet, glad for nuttede dyr og ikke mindst fejlbarlig.

Han ville åbne en samtale om det at være mand – som da han brugte en hulkende Pierre-Emile Højbjerg til at understrege styrken i at turde vise sine følelser som mand – hvilket har han gjort så godt, at han nu er blevet en af de mest markante skikkelser i årets danske memebølge.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Men der er lang vej igen. Og selvom Lynggard stadig laver politiske memes om løgnagtige mediechefer til onkler, der ikke gider diskutere MeToo, så er han begyndt at bekymre sig.

Både for om memes overhovedet kan være en konstruktiv måde at diskutere samfundsproblemer, men også for den ustoppelige folkedomstol, som memes i værste fald kan udvikle sig til.

Det fortæller Sebastian Lynggard, da han besøger Soundvenue-kontoret en sen eftermiddag i december til en snak om memekulturen og samtalen på internettet.

Hvordan kan memes bruges til at diskutere samfundet?
»Memes er meget ensidige, de er meget unuancerede, det er hele pointen ved dem. De skræller lagene væk og fremstiller et eller andet meget skarpt og tydeligt, og det er også det, som er det sjove ved dem. Hvis de bliver alt for nuancerede og fyldt med lag og forskellige perspektiver, så holder de op med at være sjove«.

»Men jeg tror virkelig, vi skal have for øje, at internettet ikke er det store online forsamlingshus, nogen talte om dengang i nullerne. »Alle kan tale sammen og have en demokratisk samtale«, sagde eksperterne dengang. Jeg håber vitterligt, de skammer sig for evigt over de udtalelser, når man ser, hvordan debatten på Twitter og Instagram, eller i min indbakke for den sags skyld, udspiller sig. Der er bare galde og raseri og meget lidt plads til debat eller forståelse«.

»De bedste beskeder, jeg kan få, er, når folk skriver til mig, at et meme, jeg har lavet, har fået dem til at tage en snak i den virkelige verden med nogen, de kender, hvor de har opnået større enighed eller forståelse. Det er fuldstændigt uvurderligt for mig, når det lykkes. Men man kan ikke tage snakken kun på nettet. Det tror jeg simpelthen ikke«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kan det lade sig gøre at gøre verden bedre igennem memes?
»Ja, men det er eddermame svært. Det, som er så nemt på internettet, er at sprede det negative. At være en sur edgelord, der bare hader alt det, som mange andre mennesker godt kan lide. Jeg kan godt føle mig fristet til at være sådan. Hver gang jeg laver et meme, så skal jeg minde mig selv om lige at tjekke, hvad min motivation egentlig er. Derfor skriver jeg aldrig »når man« eller »når du«, det er altid med udgangspunkt i mig selv«.

»Internettet er ligesom den første ’Monsters, Inc.’, hvor firmaet laver energi ud af at skræmme børn, og deres skrig bliver til strøm. De finder så ud af, at der er meget mere energi i latter. På internettet er det på samme måde. Had og afsky skaber masser af engagement, masser af likes og reaktioner, men det er grundlæggende negativt og dårligt«.

»Jeg tror, vi kan få meget mere ud af at være positive. Der, hvor man bruger sig selv og fortæller om ting, man godt kan lide, i stedet for bare automatisk at hade alt muligt og gøre nar af de mennesker, som godt kan lide at se ’Hvem holder masken’ på TV 2, fordi man vil være kontrær«.

Hvad er faren ved politiske memes?
»Det, som memes kan, er at skabe eller rettere ødelægge en person. Lars Boje fra Nye Borgerlige kommer aldrig til at slippe for dengang, han i forbindelse med en debat om gratis menstruationsbind til kvinder ironisk spurgte, om han så også skulle have gratis underbukser, hvis han ufrivilligt sked i bukserne. Det afstedkom et hav af memes«.

»Han har været et kæmpe meme i år, bare fordi han sagde det der. Det er så nemt at tage ud af kontekst, og så er han pludselig en person, der har svært ved at holde på sin afføring«.

»Jeg kan godt være bekymret for, hvem der skal være dommer over, hvad der er fair game, og hvad der ikke er i orden. Som det ser ud nu, er der jo ikke nogen, der kan stille en meme-mager til ansvar. Det er ikke sådan, at der er et meme-etisk nævn. Det er vildt, at vi kan sidde og være en flok dommere, der bestemmer, hvor længe folk skal lide«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvordan ser fremtiden ud for at bruge memes til at diskutere politik?
»Et godt meme sætter ting på spidsen. Det er det, de er gode til. Men når man gør det, så er lommelygten kun ved det specifikke, man har sat på spidsen, og så glemmer man den bredere substans. Den positive politiske forandring kommer ikke igennem memes. I hvert fald ikke den positive dialog. Det kan godt være, det sætter nogle gode tanker i gang hos nogle mennesker, som så kan have en dialog, men vi må ikke glemme at have en ordentlig dialog«.

»Og så må vi fandeme ikke glemme at opføre os ordentligt i kommentarsporet, det er uhyrligt at se på. Soundvenue skrev sidste år, at 2021 kunne være året, vi reddede internettet, og til det bliver jeg bare nødt til at sige, at det er ikke lykkedes overhovedet«.

Kan man risikere, at man kalder nogle få personer homofober eller sexister og dermed glemmer at fokusere på en bredere sexistisk kultur?
»Ja, absolut. Vi skal snakke om det, der bliver sagt, i stedet for personen, som siger det. Tennisspilleren Holger Rune kaldte tidligere på året sin modstander nogle vildt homofobiske ting. Jeg forsøgte ikke at nævne hans navn i mine memes. Jeg vil ikke kalde ham for homofob, men jeg lavede memes om, at det, han sagde, var homofobisk«.

»Sådan er det også med mænd. Når Jes Dorph Pedersen og Michael Dyrby opfører sig som nogle gigantiske jeinere, og det så ender det med at gå ud over alle mænd. Ikke i første led, der går det ud over kvinder, men over tid skaber det et dårligt ry for mænd, når de går i flyverskjul og ikke vil tage ansvar for den kultur, de har bidraget til«.

»Hvem skal stå frem og vise, at der er en anden måde at være mand på? Det frustrerer mig, og derfor står jeg frem og tager afstand fra det«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Da du tidligere på året lod masken falde og stod offentligt frem som personen bag Herlige Svend, var dit erklærede mål at skabe en bedre samtale om mænd, og hvordan mænd agerer over for kvinder. Er det lykkedes for dig?
»Nej, det er det helt klart ikke – endnu. Jeg mener, at det vigtigste, jeg kan gøre, er at udvide mandebegrebet i mine memes, så flere mænd føler sig tilpas med det at være mand uden at have et ekstremt mindreværd over det. For det er dem, som ikke kan forvalte det mindreværd, der ender med at ødelægge det for alle andre«.

Hvordan mener du, at mandebegrebet skal udvides?
»Da jeg blev konfirmeret, fik jeg og alle mine venner den der bog af Mads Christensen, ’Den Store Blærerøv’. Det hele handlede om, at blærerøven var det her store koncept, vi alle sammen gerne ville være. Og det hele handlede om at se ud på en bestemt måde. At kunne binde sin egen butterfly, at stryge sine dyre skjorter på den rigtige måde og gå med de smarteste armbåndsure«.

»Det var groft sagt de tanker, som mange af mine jævnaldrende og jeg selv byggede vores idé om, hvordan man skulle være mand på. Vi byggede det på en tom skal. Det er det, jeg prøver at gøre oprør mod. Det er det, mine memes skal handle om«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kan du være fortrydelig over det?
»Både og. Jeg kunne aldrig lave memes på en anden måde. I starten prøvede jeg at lave memes på samme måde som andre lavede memes. Men man løber tør for brændstof når man gør sådan. Da jeg begyndte at slappe af og bare lave memes som mig selv, så kom der mange flere memes. Det begyndte at holde op med at være memesjovt og blev mere mig-sjovt.«

»Det lyder jo helt fucked som hvid heteroseksuel mand, fordi det er sådan en lille kamp ved siden af voldtægt og strukturel sexisme, men jeg tror på, at man som mand kan udfordre mandebegrebet ved at stå frem med sine lidt mere aparte interesser. Billedet af hvordan man skal være mand er så uniformt. Hvis man ser på forsiden af Euroman, så er det det samme tøj, og håret er stylet på samme måde«.

»Jeg har aldrig været særlig stolt af at have en memeprofil. Jeg arbejder på et kontor, der er pisse corporate. Det er sgu da pisseunderligt, at jeg er en 32-årig mand, der bruger hele min fritid på at lave billeder af søde dyr, og nu ved alle mine kollegaer det. Men måske – hvis vi som mænd bliver bedre til at indrømme, at vi også er mærkelige og lidt ved siden af – så kan vi finde en større fred i at være os selv, og så kan man inddæmme frustrationerne«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af