’Unstable’: Ny Netflix-serie bæres af Rob Lowe og sønnikes gode kemi
Netflix-serien ’Unstable’ er skabt af tre mennesker og ét socialt medie: Victor Fresco, Rob Lowe, John Owen Lowe og Instagram.
Den opmærksomme læser vil nok have lagt mærke til, at det samme efternavn optræder to gange, og det gør det, fordi serien er et produkt af en vis some-jargon mellem skuespilstjernen Rob Lowe og hans vittige søn John Owen – en jargon, der bliver genskabt inden for fiktive rammer i den letslugelige, om end ikke videre epokegørende ’Unstable’.
I serien spiller Rob Lowe og John Owen en, ifølge deres egne ord, forholdsvis nøjagtig efterligning af dem selv – eller i hvert fald deres forhold til hinanden. Men i stedet for en berømt skuespillerfar har vi her en berømt videnskabsfar, og i stedet for en lovende skuespillersøn har vi her en lovende videnskabssøn.
Kulisserne har ændret sig, men grundpillerne er de samme. Selv Rob Lowes forkærlighed for selviscenesættelse bliver trukket med ind i serien, hvilket har afstedkommet lidt godhjertet, småhånende behandling i amerikanske talkshow-interviews i dagene op til premieren.
Så man kan næppe være i tvivl om, at ’Unstable’ udspringer fra noget ægte. Men det betyder jo ikke, at selve serien brillerre. Og selvom jeg blankt må erkende, at jeg godt gad se en sæson to, så er det ikke, fordi jeg kommer til at sætte mit liv på pause og binge samtlige episoder, når de lander. I Rob Lowe-termer er det her ikke den næste ’West Wing’ eller ’Parks and Recreation’. Men dog gud ske tak og lov heller ikke nogen ’The Pentaverate’!
Kort fortalt handler serien om wunderkind-forskeren Ellis Dragon (det voldsomt teatralske efternavn bliver aldrig forklaret), der efter sin kones død har taget skridtet fra excentrisk til vanvittig. Bestyrelsen i hans biotechselskab, der er faretruende tæt på at redde verden ved at opfinde en metode til at trække CO2 ud af atmosfæren og lave det om til cement, er ved at miste tålmodigheden med Ellis, så hans trofaste højre hånd, Anna (Sian Clifford), må ty til de hårde skyts: sønnen Jackson.
Forholdet mellem far og søn er i bedste fald anspændt, men måske er lidt tvunget samarbejde, spydig banter og klimaets fremtid lige præcis det, der skal til for at gyde olie på vandene.
Selvom Rob Lowe stort set bare spiller en rig og berømt version af Chris Traeger fra ’Parks and Rec’, og selvom John Owens erfaring som skuespiller kan ligge på et lille sted, så er seriens klare force deres interaktioner.
Man kan ikke komme udenom, at de har en god kemi sammen, men humorens gennemsnitsniveau er ikke synderligt højt (med fare for at træde fans over tæerne er vi tættere på ’The Big Bang Theory’ end ’The Office’), og mange af bipersonerne er på grænsen til karikerede (med undtagelse af Rachel Marshs Luna, der stjæler samtlige scener, hun optræder i).
Men er man lidt tømmermændsramt en lørdag eftermiddag, eller har man brug for 25 minutters letfordøjelig underholdning efter en lang arbejdsdag, er ’Unstable’ ikke et dumt bud. Den rykker ikke nogen grænser, og den skriver bestemt ikke sitcom-historie, men den leverer otte ganske ufarlige episoder, der snildt kan sættes på, uden nogen går sure i seng.
Og til de stridslystne derude kan den sikkert også lægge op til en god omgang nepo baby-debat, som jeg dog vil styre mig i en solid bue udenom.
Kort sagt:
Kemien mellem Rob Lowe og sønnen John Owen Lowe er ikke til at tage fejl af, og der er underholdning nok i ’Unstable’ til, at man kan bane sig vej gennem sæsonens små tre timers varighed. Forvent dog ikke ’Parks and Rec’-niveau.