Jon Hamm skulle have spillet hovedrollen i ‘Gone Girl’

Jon Hamm skulle have spillet hovedrollen i ‘Gone Girl’
Jon Hamm i glansrollen som Don Draper i 'Mad Men'. (Foto: PR)

David Finchers ‘Gone Girl’ blev en stor succes med Ben Affleck i hovedrollen i 2014, men den skulle oprindeligt have været besat af Jon Hamm.

Det bekræfter skuespilleren i et segment af ‘Watch What Happens Live with Andy Cohen‘:

»Ja, det var meningen, det skulle være mig, men vi skulle filme Mr. Drapers fortsatte eventyr«, svarer Hamm på et sprøgsmål fra to fans med hentydning til seriehittet ‘Mad Men’, hvor han spillede hovedkarakteren Don Draper fra 2007 til 2015.

Hamm er endda fra St. Louis, hvor ‘Gone Girl’ finder sted, men han kan til gengæld more sig over at se den store Boston-støtte Affleck spille fan af rivalernes hold indenfor baseball:

»Stakkels Ben, Boston-fyr, skulle have en Cardinals-hat på. Det var han ikke særligt glad for«.

Ifølge Page Six stod ‘Mad Men’-skaberen Matt Weiner i vejen for, at Hamm kunne være med i ‘Gone Girl’, da Weiner ikke ville gå på kompromis med hans seriekontrakt.

Fejl: Argumentet 'posts' er ikke sendt med