’The Equalizer 3’: Denzel Washington er tilbage med sin hurtigt glemte John Wick-klon
En tidligere marinesoldat og militærspion slår sig ned og lever det stille liv, men ender i et hævnplot mod en forbryderorganisation. »Vred mand tager hævn« er næsten mere en genre end et plot i Hollywood i disse år, og det er også præcis sådan, ’The Equalizer’-serien med Denzel Washington startede.
Med instruktør/skuespiller-duoen bag ’Training Day’, Antoine Fuqua og Denzel Washington, burde forventningerne ellers være hæderlige, men denne tredje og sidste indgang i serien er desværre lige så hurtigt glemt som sine forgængere.
Filmene er baseret på 80’er-tv-serien af sammen navn og udkom samme år som den første ’John Wick’, en utvivlsomt bedre hævnfilm.
Selvom plottet til den tredje ’Equalizer’-film er lige så forudsigeligt som en ensidet terning, så lad os for en god ordens skyld opridse det alligevel …
Den tidligere marinesoldat og generelle action man Robert McCall (Denzel Washington) prøver at sone for sine synder ved at hjælpe dårligere stillede mennesker, han møder på sin vej. Han er af uransagelige årsager endt på Sicilien, hvor han efter et skud i ryggen bliver reddet af en lokal læge i en lille by.
Under sin genoptræning når han at lære byens forskellige personager at kende. Han overvejer endda at stoppe sin voldelige levevej og slå sig ned. Han bliver dog rodet ud i noget værre ballade med den italienske mafia, og han stopper ikke, før hver og én af dem er døde.
Hvad plot angår, er det ikke noget at skrive hjem om, men det er selvfølgelig heller ikke det vigtigste i den slags hævnfilm. Desværre gør ’The Equalizer 3’ ikke noget særligt for at udskille sig fra mængderne af lignende film som den lige så kedelige ’Taken’-serie eller førnævnte actionbrag ’John Wick’.
Washington var ikke en ung mand, da serien startede i 2014, men nu som 68-årig er det seriøst svært at sælge ham som den actionmand, han skal være. Lidt ølmave og dobbelthage er der ikke noget galt med, men det er bare ikke det, man forventer af den slags film.
Det er måske også derfor, første halvdel af filmen bruges på at etablere den lille italienske by som McCalls ferieparadis, mens han vakler rundt med en stok og bliver forpustet af de mange trapper. I starten imponerede det mig, at de brugte så lang tid på at etablere alle de godt castede italienske biroller, og det er da også med til virkelig at øge indsatsen, når det hele går løs.
Men ved rulletekstens start har vi kun set omkring halvanden actionscene, og de var ikke engang særligt gode. Denne afslutning på trilogien er klart mere thriller end action, men det, der burde være en eksplosiv afslutning på en middelmådig filmtrilogi, er uanset genrebetegnelse en fuser.
Kort sagt:
Den tredje, og heldigvis sidste, film i Denzel Washingtons ’John Wick’-klon glemmer actionscenerne til fordel for en amerikaners autentiske café-oplevelser i en lille italiensk by. Glemt så hurtigt, som den er set.