’Saw X’: Det er sand tortur at blive taget som gidsel af den nye ’Saw’-film
Skaberne bag den nye ’Saw’-film har fundamentalt misforstået gyserfranchisens styrker.
Instruktør Kevin Greutert havde ellers lovet, at den 10. film i rækken gik »tilbage til rødderne«, og derfor havde jeg håbet, at ’Saw X’ kunne puste nyt liv i franchisen efter de to forrige, kritikerforhadte forsøg ’Jigsaw’ fra 2017 og ’Spiral’ fra 2021.
Hovedskurken døde ellers for godt 15 år siden, men man kan ikke holde en god indtægtskilde nede. Og ’Saw X’ kan bringe John Kramer aka Jigsaw tilbage, fordi plottet udfolder sig i tiden mellem begivenhederne i ‘Saw’ og ‘Saw II’.
Her følger vi den kræftsyge John Kramer (Tobin Bell), som tager til Mexico for at få en banebrydende medicinsk procedure, kun for at opdage at hele operationen er bedrageri. Pensionisten retter sin grusomme hævn mod svindlerne gennem det, han gør bedst: groteske og blodbesmurte fælder.
Disse er også enhver ’Saw’-films hovedattraktion, men den nye i rækken bruger ulidelige tre kvarter på at følge Tobin Bell sjoske mimikløst rundt i sin lejlighed, til møder for kræftpatienter, på hospitalet, på café, på vej til Mexico, i Mexico, på vej til hospitalet i Mexico, på vej ud af hospitalet, på vej tilbage til hospitalet. Søvndyssende!
Da vi møder den første i form af støvsugerør på øjnene og brækkede fingre, er det tilmed blot en dagdrøm.
Ens tålmodighed kommer for alvor på prøve, når filmen begynder at vise begivenheder igen, vi har set mindre end en halv time tidligere, mens ekspositionstunge scener udpensler, hvad alle ved. Måske til ære for de seere, der for længst er faldet i søvn?
Først efter næsten en times tidsspild er der antræk til et rigtigt ’Saw’-setup’et, da John Kramer sammen med sin assistent Amanda (Shawnee Smith) har fanget de fire mennesker, der har bedraget ham, og smidt dem ind i en lagerbygning med hver deres fælde.
Navnet Amanda vækker måske genklang, da hun var et af Jigsaws første ofre og med i de originale syv film. Dog har de intet gjort for at få den 54-årige skuespiller til at ligne sig selv for næsten 20 år siden.
Fælderne er fantasiløse og bedagede og plottet hullet som en ost. En kvinde (Paulette Hernandez) skal skære sit ben af med en sav, fordi en anden sav står klar til at halshugge hende. Hun er bundet fast med et reb om halsen. Personligt havde jeg nok valgt at save rebet over frem for mit ben.
’Saw X’ føles som at lytte til en utroligt kedelig historie, mens fortælleren konstant forsikrer, at den spændende del kommer.
Det er samme forfattere, Josh Stolberg og Pete Goldfinger, der har stået bag alle tre reboots. Og igen viser de, at de tilsyneladende ikke begriber, hvad der er tiltalende ved franchisen.
Vi gider ikke følge John Kramers emotionelle sygdomsrejse, vi vil følge ofrene for hans spil. Vi vil vågne op sammen med ofrene på et møgbeskidt industritoilet med en lænke om anklen og en sløv, rusten sav ved deres side.
Først skal vi få sympati for dem, og til sidst skal vi hade dem, så vi kan nyde deres frygtelige død.
Vi vil se æstetiske og opfindsomme fælder, der tester vores grænser, så man har lyst til at kigge væk.
Et enkelt plottwist med et af ofrene, den falske overlæge Cecilia Pedersen (Synnøve Macody), var tåleligt, men ikke nok til for alvor at mildne den ulidelige kedsomhed, man for længst har måttet give fortabt til.
Den virkelige tortur i ’Saw X’? At holde øjnene åbne gennem filmens to uudholdelige timer.
Kort sagt:
Når en film om seriemorderiske fælder, brutal vold og desperat overlevelse ligefrem er søvndyssende kedelig, ved man, at den er helt gal.