Der er en biopic på vej om Martin Luther King Jr.
I hvert fald har filmstudiet Universal Pictures købt rettighederne til den omfattende biografi ‘King: A Life’, der udkom tidligere på året. Det meddeler Deadline.
Borgerrettighedsaktivistens historie skal eftersigende instrueres af Chris Rock med ingen mindre end Steven Spielberg som executive producer.
Komikeren har siddet i instruktørstolen før, omend på mere letbenede komedier med ham selv i hovedrollen som ‘Head of State’, ‘I Think I Love My Wife’ og ‘Top Five’.
Rock har dog haft berøring med temaet i den seneste tid, hvor han for nylig spillede med i filmen ‘Rustin om borgerettighedsaktivisten Bayard Rustin, der arrangerede den store demonstration ved Washington-monumentet 1963, hvor King holdt den berømte »I Have A Dream«-tale.
Hvem der skal spille Martin Luther King Jr. bliver interessant at se, men kan først udforskes, når skuespillernes strejke er overstået.
Projektet er på nuværende tidspunkt på planlægningsstadiet.