Som premieredatoen på Ridley Scotts historiske drama ‘Napoleon’ kommer nærmere og nærmere, byder en ny trailer på flere storslåede slag, der lægger op til et stort filmbrag.
’Napoleon’ handler om den franske leders vej til magten parallelt med hans dramatiske forhold til sin hustru Josephine.
Det Apple-producerede historiske drama har Joaquin Phoenix i hovedrollen som krigsherren med de store ambitioner. Kejserinde Josephine spilles af den Oscar-nominerede Vanessa Kirby, der tidligere har kunne ses i ’The Crown’ og ’Mission: Impossible.
Ridley Scott fortalte tidligere på året til Total Film, at filmen blev optaget på kun 62 dage. Dette bliver kun mere imponerende af, at optagedagene inkluderede iscenesættelsen af seks episke slag.
Til de helt store historienørder kommer der ifølge Scott også en director’s cut version af ‘Napoleon’, der bliver over fire timer lang. Den vil efter sigende lande på streaming efter den originale version har fået premiere.
’Napoleon’ får biografpremiere 23. november.