’Oxen’: Da Birgitte Hjort Sørensen træder ind i TV 2’s nye thrillerserie, er det allerede for sent
»Der var gået tre foreller på dine kroge, og jeg var altså sulten. Vil du ha’?«, lyder det kækt fra Birgitte Hjort Sørensen i tredje afsnit af ’Oxen’.
Denne spøjse replik falder ikke ligefrem naturligt eller synderligt velskrevet. Men til gengæld er den tiltrængt. For indtil da har TV 2’s nye thrillerserie været umanerligt tung og alvorsfuld.
’Oxen’ er instrueret af Jannik Johansen og skrevet af det erfarne forfatter-ægtepar Mai Brostrøm og Peter Thorsboe, som alle tre har 00’er-hitsne ’Rejseholdet’ og ’Ørnen’ på cv’et. Serien er baseret på Jens Henrik Jensens bogserie om den tidligere jægersoldat Niels Oxen, der vikles ind i et blodigt mysterie om en magtfuld, elitær kreds, som truer med at fjerne det danske demokrati.
Jacob Lohmann indtager hovedrollen som den bistre krigsveteran, der har svært ved at fungere uden for krigszonerne. Og som bærer nag, efter hans overordnede, Hannibal Frederiksen (Anders Heinrichsen), panikkede og efterlod Oxens soldaterkammerat til døden under kamp i Mali.
Oxen får overtalt politikeren Johnny Gregersen (Mikael Birkkjær) til at nedsætte en undersøgelseskommission, der kan dykke ned i Frederiksens ageren. I stedet for at få hævn bliver Oxen imidlertid framet for heroinsmugling. Efter et kort fængselsophold har han fået endegyldigt nok. Han beslutter sig for helt at vende samfundet ryggen og flytte ud i en skov.
Da både Johnny Gregersen og Hannibal Frederiksen bliver myrdet – og Oxen finder sidstnævntes lig ved en skovvej – bliver hovedpersonen kontaktet af PET’s chef, Frigg Mossman (Ellen Hillingsø). Hun vil have ham på mordsagen som efterretningstjenestens hemmelige mand i marken, med Mossmans trofaste assistent Margrethe Franck (Josephine Park) som tæt samarbejdspartner.
Da denne hvervning finder sted, er vi kommet til tredje afsnit, næsten halvvejs inde i sæsonen. Og her ligger hovedudfordringen for ’Oxen’. For selvom der faktisk når at dø en del bikarakterer i afsnit 1 og 2, føles det, som om historien først for alvor kommer i omdrejninger i afsnit tre.
Den intense underlægningsmusik, den kolde colour grading og det meget alvorsfulde skuespil fra næsten alle i castet viser ganske tydeligt, at serien tilhører thrillergenren. Men desværre er fortællingen ikke spændende. Den er faktisk ret kedelig. ’Oxen’ skal simpelthen igennem for mange mellemregninger (og døde rigmænd), før hovedpersonen selv kommer i aktion.
Det problem understreger et ærgerligt greb i slutningen af første afsnit. Forfatterne afrunder nemlig med lyden af et geværskud, som i det følgende afsnit viser sig at være lidt af en snyde-cliffhanger. Ingen karakterer var egentlig i fare, og skuddet blev bare brugt til at skabe lidt letkøbt, kunstig spænding.
Førnævnte Birgitte Hjort Sørensen træder ind i fortællingen i afsnit 3 som Hannibal Frederiksens kusine Kajsa Corfitzen, der kommer med en anderledes frisk og humoristisk energi end de andre karakterer, mens hun også forsøger at komme til bunds i mordsagen.
Da hun lægger vejen forbi Oxens lejr i skoven og simpelthen vælger at pakke hans nyfangede fisk ind i sølvpapir og grille dem på et bål, bringer det et lille smil frem på mandens læber. Pludselig er der faktisk en smule kemi mellem to af karaktererne, selvom selve scenariet er rimelig åndssvagt.
Corfitzens entré ser også ud til at kunne skabe mere dynamik i fortællingen, da hun tilbyder Oxen arbejde på sin fars gods, hvor vi i starten af serien ser en forbrydelse udspille sig i skyggerne.
For kan Oxen mon finde ud af at balancere samarbejdet med de tre kvinder Corfitzen, Mossman og Franck? Det synes ikke helt sandsynligt, idet flere af dem vistnok har skjulte motiver.
Efter at have set tredje afsnit tror jeg altså godt på, at ’Oxen’ kan slutte sæsonen af med noget mere spænding. Men hvis ikke jeg skulle anmelde serien, havde jeg nok ikke set så langt.
Kort sagt:
Den nye TV 2-serie ’Oxen’ ligner på alle måder en thriller, men den er simpelthen ikke spændende nok.
Anmeldt på baggrund af de tre første afsnit.