‘Next Goal Wins’: Taika Waititi er tæt på rødt kort for denne slappe sportskomedie
31-0 er et nederlag, der er svært at ignorere. Ikke mindst i en så målfattig sport som fodbold.
Et sådant resultat overgik stillehavsøen Amerikansk Samoa mod Australien i 2001.
Hvordan kommer man sig over sådan en mavepuster?
Amerikansk Samoa fik en hollandsk træner med ryggen mod muren fløjet ind. Thomas Rongen (Michael Fassbender) var i efteråret af både sin karriere og sit ægteskab. Kan han mon skabe et hold, der kan vinde, eller i det mindste blot score et enkelt mål?
Historien i ’Next Goal Wins’ har allerede været behandlet i en dokumentarfilm af samme navn fra 2014. Nu har selveste Taika Waititi besluttet sig for at lave en fiktiv bearbejdning.
Hvorfor forstår man ikke rigtigt, efter filmen er slut. ’Next Goal Wins’ udgør et lavpunkt for både instruktør og hovedrolleindehaver.
For mange af os er Taika Waititi ellers lidt af en gulddreng. Med ’What We Do in the Shadows’ skabte han en uhørt effektiv kollision mellem moderne vampyrsaga og mockumentary, og det amerikanske remake har fået et langt efterliv som serie på HBO Max. Hans film om Thor er blandt de sjoveste film inden for superheltegenren, og ’Jojo Rabbit’ viste om ikke andet, at newzealænderen havde sit eget ret radikale bud på, hvordan man laver film om Anden Verdenskrig.
Jeg var derfor fuld af forventning, da han ved filmens begyndelse bryder den fjerde væg som øens præst og som en anden sprechstallmeister byder velkommen til ’Next Goal Wins’.
Der er dog ikke gået meget af spilletiden, før man sidder med indtrykket, at han denne gang simpelthen ikke har anet, hvad han skal stille op med materialet. Jeg lo lidt af montagen, hvor man ser omtrent samtlige 31 mål, som de grumme australiere satte ind. Men når vi skal lære det lille ø-samfund Amerikansk Samoa at kende, bliver grinene hurtigt lige så svære at finde som en FIFA-chef uden en korruptionsmistanke.
Der er en leder af det lokale fodboldforbund (elskværdigt spillet af Oscar Kightley), der får tegnet ansigtet fuld af kvindebryster efter et nederlag. Hvis dette indfald får dig til at skraldgrine, skal du måske indløse billet. Det er mit bedste bud på en af de humoristiske krøller, som Taiki Waititi lover os, der er tilført den originale historie.
I Amerikansk Samoa bor der 45.000 mennesker, så de fleste af holdets spillere passer også jobs som tjenere, politimænd og tv-journalister. Ovennævnte leder af fodboldforbundet er også kameramand på den lokale tv-station, der entusiastisk byder træner Dongen velkommen, når han ankommer til den Hawaii-lignende paradisflække. Han skal nu sætte skik på fodboldholdet, der vel udgør omtrent samme talentmasse, som hvis man samlede Soundvenues filmanmeldere på en fodboldbane.
Sportsmænd, der sender boldet i eget mål, burde være en bombesikker adgang til i det mindste et par tøhø-grin. Taika Waititi finder ingen af slagsen. ’Next Goal Wins’ er i stedet en skuffende ordinær underdog-komedie om et hold, der skal spille kvalifikationskamp mod Tonga, et andet miniputrige i Stillehavet, der dog har det dobbelte indbyggertal. Det er naturligvis lidt engagerende, når det stærkt undertippede hold endelig skal møde de arrogante favoritter. Men det er næsten imponerende så usjov, det meste af vejen derhen egentlig er.
Thomas Rongen læner sig op ad Al Pacinos brandtale i ’Any Given Sunday’ og trækker på ’Karate Kid’ i sin træning, og der er også flere halvbagte referencer til ’The Matrix’, men intet af det bliver rigtigt brugt til noget. De mange referencer bliver et billede på selve filmens forstemmende mangel på originalitet, og fortællingen synes ubehageligt usikker på, om den vil hylde øboerne eller gøre sig morsom på deres bekostning.
Kunne transpersonen Jaiyah (Kaimana) – den første af slagsen til at spille kvalifikationskamp til VM – ikke give anledning til nogle urkomiske sammenstød med Thomas Rongens heteronormative boomer-verdensbillede? Ikke i den her film.
Taika Waititi turde portrættere Adolf Hitler som en slags godmodig, grundsjov børnefilmkarakter i ’Jojo Rabbit’, men han har ikke haft modet eller overskuddet til at skabe noget ud af transgender-fortællingen, der rykker på hverken smilebåndet eller eftertanken ude i biografsæderne.
Michael Fassbenders trætte træner har noget af den samme leverpostejsgrå anonymitet, der også gjorde, at man aldrig for alvor kom til at interessere sig for hans The Smiths-elskende lejemorder i David Finchers skuffende ’The Killer’. Hvad det er, han tilfører holdet, forbliver et mysterium. Måske skal man have set dokumentaren.
Hverken instruktør eller skuespiller synes at have nogen ide om, hvad han er for en karakter. Man bliver utilpas, når der til sidst også pludselig skal introduceres en tragisk baghistorie. Det kommer på et tidspunkt, hvor vi for længst har tabt interessen for figurerne og bare håber på et par mål eller et enkelt grin, inden vi skal hjem. Altid kapable Elisabeth Moss og ofte sjove Will Arnett er med på sidelinjen som ekskone og den nye mand, men de kan heller ikke stille noget op.
’Next Goal Wins’ er en forbier af den type, der kan få et helt stadion til at blive tavst.
Kort sagt:
Der er risiko for rødt kort til Taiki Waititi for denne slappe, uinspirerede og latterforladte sportskomedie.