’The Beekeeper’: Underholdende og udmattende Jason Statham-film slår rekord i bi-jokes
En af Hollywoods mest trofaste typecastinger er Jason Statham.
I filmserier som ’Expendables’, ’Crank’, ’Transporter’ og ’Fast and Furious’ har han finslebet sin persona på lærredet som en brysk, hårdnakket og øretæveuddelende børste.
Statham er ren plug and play til de mange actionthrillere, der jævnligt dukker op i biografen eller på streaming i løbet af et kalenderår – som nu David Ayers ’The Beekeeper’, hvor Statham indtager rollen som … en brysk, hårdnakket og øretæveuddelende biavler.
Adam Clay (Jason Statham) er biavler – både i direkte og overført betydning. Han har nemlig trukket sig tilbage fra sit liv som hemmelig snigmorder for organisationen The Beekeepers for i stedet at fokusere på sin fredsommelige biavlergesjæft.
Da Clays venlige, ældre nabo, Eloise Parker (Phylicia Rashad) bliver udsat for et phising-scam, frarøves hun sin opsparing, hvilket får fatale konsekvenser. Uretfærdigheden får Clay til at hænge biavlerdragten i klædeskabet for en stund, imens han kontakter The Beekeepers på ny i håbet om at finde de skyldige og stille dem til blodigt regnskab.
Det viser sig nemlig, at Eloise langt fra er det eneste offer for cyber-forbryderne, der styres af en magtfuld organisation, som er hævet over loven. Clays vendetta fører ham hele vejen til toppen, og undervejs må han ondulere FBI-agenter, private militser og sikkerhedsfolk for at rense systemet for korruption.
Instruktør David Ayer, hvis karriere røg i vasken med grumme selvmål som ’Bright’, ’The Tax Collector’ og ’Suicide Squad’, får med ’The Beekeeper’ taget en smule revanche med en energisk, larmende og morsom actionfilm.
Jason Statham leverer varen i de farverige actionsekvenser, hvor Clay går i flæsket på alt fra karikerede, skrupelløse hackere til bøffede lejesoldater. Fælles for begge type modstandere er, at Clay ubesværet hakker, skyder eller flår dem i småstykker. Han er i store dele af filmen en usårlig dræbermaskine, og selvom det bliver en smule udmattende i længden, er det for det meste ganske underholdende.
Især Clays ultimative boss fight mod en etbenet lejesoldat nær filmens slutning er noget nær perfekt iscenesat.
De mange lignelser, der bliver trukket mellem det amerikanske samfunds korruption og råd og Clays blodige hverv som lejemorder til biernes økosystem, er præcis så morsomme, som de er over-the-top og åndssvage.
Filmen sælger selvfølgelig aldrig sit obskure plot som værende på niveau med ’Mission: Impossible’-filmenes ditto, men derimod som en overæstetiseret og hypervoldelig homage til 90’ernes actionfilm, der rækker ud efter B-filmstatus. På den front lykkedes ’The Beekeeper’ ganske hæderligt.
I birollerne stjæler Josh Hutcherson scenerne som en forkælet techmilliardær, Derek Danforth, hvis mor er præsident for USA. Og så er han tilmed bagmanden bag de svinske cyber-forbrydere.
’Hunger Games’-stjernen har en fest med vildt overspil, der kun bliver endnu mere morsomt, når han deler skærm med en lad Jeremy Irons (der spiller Danforths forbistrede sikkerhedschef Wallace Westwyld), som ligner en mand, der fortryder sin medvirken i filmen.
Emmy Raver-Lampman spiller FBI-agenten Verona, som tilmed er Eloises datter, men hendes rolle underprioriteres så meget, at filmen sagtens kunne være hende foruden.
Enkelte steder tager David Ayer og manuskripforfatter Kurt Wimmer desværre deres film lidt for alvorlig. For en film, der formentlig bliver en form for rekordholder i bi-jokes, føles plottet om pensionister, der bliver frarøvet deres opsparinger af white collar-forbrydere, sentimentalt og påklistret.
Kort sagt:
Jason Statham er veloplagt som brutal lejemorder med et biavler-twist i David Ayers overgearede og løsslupne ’The Beekeeper’, der er på sit uforpligtende højeste, når den ikke tager sig selv for alvorlig.