’The Tax Collector’: Selv ikke Shia LaBeoufs tatovering kan redde blodig gangsterfilm
At Shia Labeouf er en talentfuld skuespiller, hersker der ingen tvivl om. Desto mere frustrerende er det, at han endnu ikke har det fået det fulde ud af talentet.
Hans frygtløshed i alt, hvad han foretager sig, veksler mellem det beundringsværdige og skræmmende. Inden for det sidste år har han henrykt med den selvbiografiske ’Honey Boy’ og den suveræne hjertevarmer ’The Peanut Butter Falcon’ – og så er der den mere destruktive side, der truer med saboterer ikke alene karrieren, men også hans liv.
Dedikationen til at lade en karakter konsumere ham fuldstændigt blev for alvor udpenslet tidligere i år, da det kom frem, at han havde ladet det meste af sin overkrop tatovere til en rolle. Det er for resten anden gang, han gør det, da han også lod kroppen udsmykke i forbindelse med Andrea Arnolds ’American Honey’.
Ganske vist var instruktøren David Ayers to forrige film, ’Bright’ og ’Suicide Squad’, ikke noget at råbe hurra for, men han har trods alt skrevet manus til ’Training Day’ og ’Fury’ (som han også instruerede) med netop Shia LaBeouf, så forhåbningerne om en tilbagevenden til tidligere tiders form var rimeligvis til stede.
Men de bliver mejet ned hurtigere end en navnløs narkohandler efter et par minutter af ’The Tax Collector’.
David Cuevas (Bobby Soto) bor sammen med sin familie i Los Angeles, hvor han arbejder for den fængslede gangsterboss Wizard (Jimmy Smits) som tax collector, indsamler af penge fra andre bander, der giver ti procent af deres profit til den store jefe.
Hans makker er Shia LaBeoufs efter sigende store stjernepsykopat Creeper, som er hans homie fra way, way back. De kører rundt og henter penge, mens David er i gang med de sidste forberedelser til sin nieces quinceañera.
Men så dukker en anden magtgal og lettere psykotisk gangster op og vil overtage Wizards forretning og derefter går det hele i amok i et stort clusterfuck.
Ayer har i bund og grund taget sit manus fra ’Training Day’ og givet det en mindre overhaling. Amoralske, sexistiske machomænd kører rundt i biler og taler om livet – når de ellers ikke hænger ud med andre mænd eller truer/myrder en eller anden (stereo)type, hvis eneste formål i filmen er at vise, hvor badass og brutale heltene/skurkene kan være. Undtagelsen er fem minutters obligatorisk familiescene, så publikum ved, hvem de skal holde med.
Der er bare ikke nogen som helst grund til, at vi skal give en fuckfor nogen af karaktererne i ’The Tax Collector’.
David er en hidsig lille mandsling af en gangsta, der efter alt at dømme er et dumt svin, som har gjort andre mennesker fortræd. På intet tidspunkt virker han til at have nogen som helst skrupler med, hvad han laver. At Bobby Soto ikke er den mest spændendene hovedrolleindehaver, gør ikke tingene lettere.
Og så er der Shia LaBeouf.
Tatoveringen ser vi kun én gang under ufordelagtige forhold, hvor man stort set ikke kan se noget som helst.
Når man lægger hans chicano-agtige accent sammen med, hvor hårdt han forsøger at give den som latino-gangbanger i jakkesæt, flirter det med brownface. Intensiteten fejler ikke noget, men begrænsningerne i manuskriptet tillader ham ikke at flexe skuespilmusklerne.
Manglen på ordentligt karakterarbejde gør ’The Tax Collector’ til et uinteressant bekendtskab. De blodige og grumme actionscener er tomme kalorier uden det fornødne emotionelle punch, når et dødsfald indtræffer.
Man ender filmen med en hovedrysten og et ønske om, at LaBeouf bruger sin tid mere konstruktivt i fremtiden.
Kort sagt:
Shia LaBeoufs genforening med ’Fury’-instruktør David Ayer er et ligegyldigt og uinspirerende indslag i begge karrierer.