Margot Robbie filmatiserer ‘The Sims’-spillene

Margot Robbie filmatiserer ‘The Sims’-spillene
Margot Robbie til premiere på 'Barbie'. (Foto: Samir Hussein/Getty Images)

Efter den kolossale succes med ‘Barbie’-filmen kaster Margot Robbie sig nu over en anden kæmpefranchise, nemlig spilserien ‘The Sims’.

Ifølge The Wrap skal Robbie producere filmen gennem sit selskab LuckyChap Entertainment, ligesom hun gjorde det med ‘Barbie’. Selskabet har blandt andet også produceret Emerald Fennells ‘Promising Young Woman’ og ‘Saltburn’.

Kate Herron, der har afsnit af ‘Loki’, ‘Sex Education’ og den kommende ‘The Last of Us’-sæson på cv’et, er tilknyttet som instruktør på filmen. Hun skriver også manuskriptet sammen med den relativt ukendte skuespiller og forfatter Brioni Redman.

Der er endnu ikke fundet skuespillere til filmen om den populære livssimulator, som er udkommet i et hav af versioner siden det første ‘The Sims’-spil fra 2000.

Det er selvfølgelig ligefor at spekulere i, om ikke Margot Robbie selv kunne være underholdende at opleve som en simmer i livskrise?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af